Kapitel 1: Om MIA

⬅ ~~Forrige kapitel~~

Søg i vejledningen

MIA, Matrikulært Informations- og Ajourføringssystem, er et windows baseret program, der gør det
muligt for en praktiserende landinspektør at udarbejde og indsende digitale, matrikulære sager til Kort
& Matrikelstyrelsen.

Konceptet og systembeskrivelsen for MIA er udviklet i et samarbejde mellem Praktiserende
Landinspektørers Forening, kommunale repræsentanter og Kort & Matrikelstyrelsen.

Programudviklingen er foretaget af IBM Data. Landinspektørfirmaet Nellemann & Bjørnkjær I/S i
Aalborg og Informi GIS i Lyngby har medvirket ved udviklingen.

Dette afsnit er sidst revideret: 17-03-2010

1.1 MIAs historie

MIA udsprang af den teknologiske udvikling. Dette galdt bl.a. inden for internetteknologi og
kommunikation, PC og software og indenfor GIS, hvor de offentlige registre inden for
ejendomsdataområdet spillede en væsentlig rolle. De tre store registre i Kort & Matrikelstyrelsen, som
dannede grundlag for de matrikulære registreringer var blevet moderniseret og alle var konverteret til
digital form. Det var matrikelregisteret, matrikelkortet og fikspunktregisteret.

Ligeledes havde den teknologiske udvikling hos landinspektøren medført, at stort set alle de data, der
indgik i udarbejdelsen af de matrikulære sager, blev udarbejdet på digital form.

Indenfor IT området, med bl.a. internettets stigende udbredelse, havde datatransmission udviklet sig
til at blive en meget væsentlig måde at udveksle digitale dokumenter og data.

Derfor var det nærliggende at ændre den hidtidige analoge kommunikation mellem praktiserende
landinspektører, kommuner og Kort & Matrikelstyrelsen således, at denne også blev digital. Det var i
længden ikke fornuftigt, at landinspektører udarbejdede sine data digitalt, derefter udskrev dem og
sendte dem til Kort & Matrikelstyrelsen, som derefter inddaterede data igen.

I overensstemmelse med regeringens IT-politik og Kort & Matrikelstyrelsens ønsker om samordning
mellem udstykningsprocessens parter, ønskede Kort & Matrikelstyrelsen at skabe en øget
automatisering i den matrikulære proces.

Ved en øget automatisering skulle som nævnt undgås dobbeltindtastninger og heraf følgende fejl og
misforståelser. Endvidere skulle en automatisering give mulighed for indførelse af systematiske
kontroller, der ligeledes skulle medvirke til at reducere antallet af fejl.

Indførelse af elektroniske dokumenter skulle desuden medvirke til at skabe elektroniske arkiver med
de fordele disse medfører i form af øget tilgængelighed og pladsbesparelser.

Med MIA blev det muligt at udarbejde skematisk redegørelse, indlægningskort og ændringskort på
arbejdsbesparende vis, idet alle dokumenter blev dannet ud fra de samme data. Det blev endvidere
muligt at overføre disse data til KMS, som ud fra de samme data kunne genskabe dokumenterne i
MIA. Indsendelse af digitale dokumenter krævede dog blandt andet en ændring af Bekendtgørelse af
Matrikulære Arbejder, som det på daværende tidspunkt ikke var muligt. Derfor måtte dokumenter
fortsat indsendes med post.
MIA kom dog til sin ret, bl.a. fordi systemet ud fra landinspektørens data kunne danne data til
opdatering af hhv. Matrikelregister og Matrikelkort, hvilket var tidsbesparende for KMS.

Arbejdet med en modernisering af udstykningsprocessen startede med, at "Samordningsudvalget for
ejendomsdata" i marts 1989 besluttede at nedsætte "Arbejdsgruppen vedrørende registeranvendelse
og registrering af ejendomsdata i udstykningsprocessen". Arbejdet resulterede i en rapport fra
november 1992, hvori gruppen foreslog nogle yderligere undersøgelser. Til at følge op på dette
arbejde, blev der i februar 1994 nedsat "Styregruppen vedr. administrative og matrikulære tekniske ændringer i ejendomsdannelsesprocessen". Samtidig blev der nedsat to arbejdsgrupper
"Administrationsgruppen" og Registergruppen", som her kom med en rapport i henholdsvis marts
1995 og december 1996.

I 1997 blev det besluttet at sætte udviklingen af MIA i gang. Herefter nedsatte Kort & Matrikelstyrelsen
"Koordinationsgruppen vedr. modernisering af udstykningsprocessen" som igen nedsatte
"Projektgruppen vedr. modernisering af udstykningsprocessen". "Projektgruppen vedr. modernisering
af udstykningsprocessen" havde bl.a. til opgave at udarbejde den kravspecifikation, der lå til grund for
den udformning MIA har fået. I denne gruppe har udover repræsentanter fra Kort & Matrikelstyrelsen
ligeledes siddet repræsentanter for PLF og kommunerne.

MIA blev udviklet fra juni 1999 til december 1999 og aftestet i løbet af 2000. Version 1. af MIA blev i
februar 2000 lanceret på Landinspektørforeningens årlige faglige møde på Hotel Nyborg Strand. Fra
2001 blev MIA gradvist taget i brug hos de praktiserende landinspektører.

Fra den 1/5 2005 blev MIA, ved en ændring af bekendtgørelsen om matrikulære arbejder, obligatorisk
i forbindelse med udarbejdelse af matrikulære sager. Der var nogle overgangsordninger frem til 31/1
2006.

Indtil oktober 2008 foregik behandlingen af matrikulære sager fra MIA således hos KMS:
Fra MIA dannede landinspektøren en ansøgning (zip-fil) indeholdende oplysninger til opdatering af
hhv. Matrikelregister, Matrikelkort og Måldatabase. Denne zip-fil uploadede landinspektøren på KMS'
hjemmeside. Dokumenter og erklæringer blev sendt med post.
Hos KMS blev ansøgnings zip-filen indlæst i MIA, hvorfra der blev overført data til videre behandling i
KMS's systemer til håndtering af hhv. Matrikelregister og Matrikelkort.

Matrikelregisteret lå i et system kaldet SIM (Sagsbehandlings og Informationssystem for
Matrikelregister). SIM systemet blev benyttet til behandling og registrering af matrikulære registerændringer.
Det digitale matrikelkort lå i et system kaldet MK/2, som var baseret på MicroStation.

I september 2008 blev Kort & Matrikelstyrelsens nye sagsbehandlingssystem, miniMAKS indført.
Samtidig blev MIA2 afløst af MIA3, som indeholdt en lang række ændringer som følge af krav fra
miniMAKS.
Med MIA3 og miniMAKS var der indført en fuld digital sagsbehandling, idet hele hele sagen nu blev
sendt direkte fra MIA med digital signatur.

Dette afsnit er sidst revideret: 17-03-2010

1.2 Brugergrænseflade

Brugergrænsefladen i MIA er udviklet efter Windows Standard. Derfor vil en lang række af
funktionerne, der ligger i de enkelte skærmbilleder, i forvejen være kendt af brugeren.

Ved udviklingen af programmet er fulgt en standard GUI (Grapich User Interface) design for at sikre
en ensartet grænseflade. Dette, sammen med at programmet bygger på Windows Standarden, er
med til at sikre, at uanset hvilken arbejdsfunktion brugeren er i gang med, er systemets opbygning,
udseende og virkemåde den samme.

MIA består i hovedtræk af en række af standardiserede list- og objektbilleder, samt et antal
specialiserede vinduer til at dække behov, hvor standardbillederne ikke slår til.

Dette afsnit er sidst revideret: 17-03-2010

1.2.1 Listbilleder

Et Listbillede anvendes til at liste alle objekter fra en tabel i databasen eller et udsøgt udvalg af
objekter fra en tabel. Et listbillede består af eet primært vindue og evt. et antal sekundære vinduer.

Alle listbilleder har et sæt standardfunktioner. Det er dels udvalgte objektfunktioner, dels funktioner
knyttet til søgning. Der kan altid kun være eet åbent listevindue (en instans) til en klasse.

Øverst i listbilledet findes en værktøjslinie der indeholder en række værktøjer.

Åbner et nyt objektbillede, der giver mulighed for at oprette et nyt objekt svarende til den klasse
man på nuværende tidspunkt befinder sig i.

Åbner et eksisterende objektbillede. Det objektbillede der åbnes, er det, der er markeret med
cursoren i det nederste vindue som et resultat af en søgning. Bemærk, at et objekt ligeledes kan
åbnes ved at vælge dette fra listen direkte og højreklikke på det valgte med musen eller ved at
dobbeltklikke.

Starter en ny søgning med de kriterier, der er givet i felterne med rødt i søgefelterne. Bemærk, at
der er mulighed for at anvende tegnet * som wildcard i forbindelse med en søgning.
Hvis * sættes FØR et ord, søges der på alle objekter, der INDEHOLDER dette ord
Hvis * sættes EFTER et ord, søges der på alle objekter, der STARTER med dette ord.

Fjerner alle indtastede og valgte søgekriterier.

Sletter et markeret objekt fra MIA databasen.

Printer en liste af alle viste objekter i den aktuelle klasse.

Vis udskrift for liste af alle viste objekter i den aktuelle klasse.

I toppen af et listbillede findes en knap med samme navn, som den klasse man har åbnet. Ved at
klikke på denne fremkommer en menu, der indeholder de funktioner, der ovenfor er beskrevet. Her
findes ligeledes en angivelse af de genvejstaster, der kan anvendes til at kalde den enkelte funktion
fra tastaturet. Bemærk, at Ctrl+M kalder hovedmenuen, Sager - dette gælder fra alle billeder i MIA.

I list billedets øverste del vises et antal af klassens felter som søgekriterier, mens den nederste del af
billedet er en listning af de objekter, der matcher en eventuel søgning.

Som det ses er indtastninger i søgefeltet i et listbillede markeret med rød tekst.

Når man har foretaget en søgning og resultatet vises i det nederste listvindue, kan man vælge at
foretage en sortering i felterne. Klikkes der f.eks. på feltet Initialer i listbilledet Personale, vil personalet
blive sorteret i alfabetisk orden med Initialerne som sorteringskriterie.

Hjælp øverst i listbilledet giver mulighed for at kalde ved at vælge Emner i Hjælp, eller for at se
versions nr. af MIA ved at vælge Om Programmet.

Dette afsnit er sidst revideret: 17-03-2010

1.2.1.1 Udskriftsopsætning af listbilleder

Med denne funktion kan man få adgang til at ændre i indstillinger for, hvordan et listbillede skal
udskrives.

Fx kan det vælges kun at udskrive visse kollonner.

Kolonnernes bredde skal sættes i MIA, inden funktionen vælges.

Listbillede for Vis Udskrift (Beskrevet i tidligere afsnit), og herefter vælges menuen Filer og her vælges udskriftsopsætning.

Ved valg af "Udskriftsopsætning" kommer følgende billede frem:

Her kan det vælges, hvilke kolonner, der ønskes udskrevet ved at klikke fluebenene fra/til i venstre
side. Ligeledes kan overskriften ændres og der kan gives en hovedoverskrift. I kolonnen sortering kan
det vælges, hvordan kolonnerne skal sorteres. Ved klik på et felt kommer der et 1-tal frem, dvs.
rækkerne sorteres primært efter denne kolonne. Ved klik udfor en anden kolonne kommer der et 2-tal
frem, dvs. rækkerne sorteres sekundært efter denne kolonne.

Kolonnernes indbyrdes placering kan ændres ved at markere en kolonne og bruge de blå pile til højre.

Skrifttype mv. for hhv. overskrifterne samt teksterne kan ændres ved klik på hhv. "Kol overskrifter…"
og "Kolonne tekst…"

Ved valg af fanebladet "Side" kommer følgende billede frem: