Søg i vejledningen
MIA, Matrikulært Informations- og Ajourføringssystem, er et windows baseret program, der gør det
muligt for en praktiserende landinspektør at udarbejde og indsende digitale, matrikulære sager til Kort
& Matrikelstyrelsen.
Konceptet og systembeskrivelsen for MIA er udviklet i et samarbejde mellem Praktiserende
Landinspektørers Forening, kommunale repræsentanter og Kort & Matrikelstyrelsen.
Programudviklingen er foretaget af IBM Data. Landinspektørfirmaet Nellemann & Bjørnkjær I/S i
Aalborg og Informi GIS i Lyngby har medvirket ved udviklingen.
Dette afsnit er sidst revideret: 17-03-2010
1.1 MIAs historie
MIA udsprang af den teknologiske udvikling. Dette galdt bl.a. inden for internetteknologi og
kommunikation, PC og software og indenfor GIS, hvor de offentlige registre inden for
ejendomsdataområdet spillede en væsentlig rolle. De tre store registre i Kort & Matrikelstyrelsen, som
dannede grundlag for de matrikulære registreringer var blevet moderniseret og alle var konverteret til
digital form. Det var matrikelregisteret, matrikelkortet og fikspunktregisteret.
Ligeledes havde den teknologiske udvikling hos landinspektøren medført, at stort set alle de data, der
indgik i udarbejdelsen af de matrikulære sager, blev udarbejdet på digital form.
Indenfor IT området, med bl.a. internettets stigende udbredelse, havde datatransmission udviklet sig
til at blive en meget væsentlig måde at udveksle digitale dokumenter og data.
Derfor var det nærliggende at ændre den hidtidige analoge kommunikation mellem praktiserende
landinspektører, kommuner og Kort & Matrikelstyrelsen således, at denne også blev digital. Det var i
længden ikke fornuftigt, at landinspektører udarbejdede sine data digitalt, derefter udskrev dem og
sendte dem til Kort & Matrikelstyrelsen, som derefter inddaterede data igen.
I overensstemmelse med regeringens IT-politik og Kort & Matrikelstyrelsens ønsker om samordning
mellem udstykningsprocessens parter, ønskede Kort & Matrikelstyrelsen at skabe en øget
automatisering i den matrikulære proces.
Ved en øget automatisering skulle som nævnt undgås dobbeltindtastninger og heraf følgende fejl og
misforståelser. Endvidere skulle en automatisering give mulighed for indførelse af systematiske
kontroller, der ligeledes skulle medvirke til at reducere antallet af fejl.
Indførelse af elektroniske dokumenter skulle desuden medvirke til at skabe elektroniske arkiver med
de fordele disse medfører i form af øget tilgængelighed og pladsbesparelser.
Med MIA blev det muligt at udarbejde skematisk redegørelse, indlægningskort og ændringskort på
arbejdsbesparende vis, idet alle dokumenter blev dannet ud fra de samme data. Det blev endvidere
muligt at overføre disse data til KMS, som ud fra de samme data kunne genskabe dokumenterne i
MIA. Indsendelse af digitale dokumenter krævede dog blandt andet en ændring af Bekendtgørelse af
Matrikulære Arbejder, som det på daværende tidspunkt ikke var muligt. Derfor måtte dokumenter
fortsat indsendes med post.
MIA kom dog til sin ret, bl.a. fordi systemet ud fra landinspektørens data kunne danne data til
opdatering af hhv. Matrikelregister og Matrikelkort, hvilket var tidsbesparende for KMS.
Arbejdet med en modernisering af udstykningsprocessen startede med, at "Samordningsudvalget for
ejendomsdata" i marts 1989 besluttede at nedsætte "Arbejdsgruppen vedrørende registeranvendelse
og registrering af ejendomsdata i udstykningsprocessen". Arbejdet resulterede i en rapport fra
november 1992, hvori gruppen foreslog nogle yderligere undersøgelser. Til at følge op på dette
arbejde, blev der i februar 1994 nedsat "Styregruppen vedr. administrative og matrikulære tekniske ændringer i ejendomsdannelsesprocessen".
Samtidig blev der nedsat to arbejdsgrupper "Administrationsgruppen" og Registergruppen", som her kom med en rapport i henholdsvis marts
1995 og december 1996.
I 1997 blev det besluttet at sætte udviklingen af MIA i gang. Herefter nedsatte Kort & Matrikelstyrelsen
"Koordinationsgruppen vedr. modernisering af udstykningsprocessen" som igen nedsatte
"Projektgruppen vedr. modernisering af udstykningsprocessen". "Projektgruppen vedr. modernisering
af udstykningsprocessen" havde bl.a. til opgave at udarbejde den kravspecifikation, der lå til grund for
den udformning MIA har fået. I denne gruppe har udover repræsentanter fra Kort & Matrikelstyrelsen
ligeledes siddet repræsentanter for PLF og kommunerne.
MIA blev udviklet fra juni 1999 til december 1999 og aftestet i løbet af 2000. Version 1. af MIA blev i
februar 2000 lanceret på Landinspektørforeningens årlige faglige møde på Hotel Nyborg Strand. Fra
2001 blev MIA gradvist taget i brug hos de praktiserende landinspektører.
Fra den 1/5 2005 blev MIA, ved en ændring af bekendtgørelsen om matrikulære arbejder, obligatorisk
i forbindelse med udarbejdelse af matrikulære sager. Der var nogle overgangsordninger frem til 31/1
2006.
Indtil oktober 2008 foregik behandlingen af matrikulære sager fra MIA således hos KMS:
Fra MIA dannede landinspektøren en ansøgning (zip-fil) indeholdende oplysninger til opdatering af
hhv. Matrikelregister, Matrikelkort og Måldatabase. Denne zip-fil uploadede landinspektøren på KMS'
hjemmeside. Dokumenter og erklæringer blev sendt med post.
Hos KMS blev ansøgnings zip-filen indlæst i MIA, hvorfra der blev overført data til videre behandling i
KMS's systemer til håndtering af hhv. Matrikelregister og Matrikelkort.
Matrikelregisteret lå i et system kaldet SIM (Sagsbehandlings og Informationssystem for
Matrikelregister). SIM systemet blev benyttet til behandling og registrering af matrikulære registerændringer.
Det digitale matrikelkort lå i et system kaldet MK/2, som var baseret på MicroStation.
I september 2008 blev Kort & Matrikelstyrelsens nye sagsbehandlingssystem, miniMAKS indført.
Samtidig blev MIA2 afløst af MIA3, som indeholdt en lang række ændringer som følge af krav fra
miniMAKS.
Med MIA3 og miniMAKS var der indført en fuld digital sagsbehandling, idet hele hele sagen nu blev
sendt direkte fra MIA med digital signatur.
Dette afsnit er sidst revideret: 17-03-2010
1.2 Brugergrænseflade
Brugergrænsefladen i MIA er udviklet efter Windows Standard. Derfor vil en lang række af
funktionerne, der ligger i de enkelte skærmbilleder, i forvejen være kendt af brugeren.
Ved udviklingen af programmet er fulgt en standard GUI (Grapich User Interface) design for at sikre
en ensartet grænseflade. Dette, sammen med at programmet bygger på Windows Standarden, er
med til at sikre, at uanset hvilken arbejdsfunktion brugeren er i gang med, er systemets opbygning,
udseende og virkemåde den samme.
MIA består i hovedtræk af en række af standardiserede list- og objektbilleder, samt et antal
specialiserede vinduer til at dække behov, hvor standardbillederne ikke slår til.
Dette afsnit er sidst revideret: 17-03-2010
1.2.1 Listbilleder
Et Listbillede anvendes til at liste alle objekter fra en tabel i databasen eller et udsøgt udvalg af
objekter fra en tabel. Et listbillede består af eet primært vindue og evt. et antal sekundære vinduer.
Alle listbilleder har et sæt standardfunktioner. Det er dels udvalgte objektfunktioner, dels funktioner
knyttet til søgning. Der kan altid kun være eet åbent listevindue (en instans) til en klasse.
Øverst i listbilledet findes en værktøjslinie der indeholder en række værktøjer.
Åbner et nyt objektbillede, der giver mulighed for at oprette et nyt objekt svarende til den klasse
man på nuværende tidspunkt befinder sig i.
Åbner et eksisterende objektbillede. Det objektbillede der åbnes, er det, der er markeret med
cursoren i det nederste vindue som et resultat af en søgning. Bemærk, at et objekt ligeledes kan
åbnes ved at vælge dette fra listen direkte og højreklikke på det valgte med musen eller ved at
dobbeltklikke.
Starter en ny søgning med de kriterier, der er givet i felterne med rødt i søgefelterne. Bemærk, at
der er mulighed for at anvende tegnet * som wildcard i forbindelse med en søgning.
Hvis * sættes FØR et ord, søges der på alle objekter, der INDEHOLDER dette ord
Hvis * sættes EFTER et ord, søges der på alle objekter, der STARTER med dette ord.
Fjerner alle indtastede og valgte søgekriterier.
Sletter et markeret objekt fra MIA databasen.
Printer en liste af alle viste objekter i den aktuelle klasse.
Vis udskrift for liste af alle viste objekter i den aktuelle klasse.
I toppen af et listbillede findes en knap med samme navn, som den klasse man har åbnet. Ved at
klikke på denne fremkommer en menu, der indeholder de funktioner, der ovenfor er beskrevet. Her
findes ligeledes en angivelse af de genvejstaster, der kan anvendes til at kalde den enkelte funktion
fra tastaturet. Bemærk, at Ctrl+M kalder hovedmenuen, Sager - dette gælder fra alle billeder i MIA.
I list billedets øverste del vises et antal af klassens felter som søgekriterier, mens den nederste del af
billedet er en listning af de objekter, der matcher en eventuel søgning.
Som det ses er indtastninger i søgefeltet i et listbillede markeret med rød tekst.
Når man har foretaget en søgning og resultatet vises i det nederste listvindue, kan man vælge at
foretage en sortering i felterne. Klikkes der f.eks. på feltet Initialer i listbilledet Personale, vil personalet
blive sorteret i alfabetisk orden med Initialerne som sorteringskriterie.
Hjælp øverst i listbilledet giver mulighed for at kalde ved at vælge Emner i Hjælp, eller for at se
versions nr. af MIA ved at vælge Om Programmet.
Dette afsnit er sidst revideret: 17-03-2010
1.2.1.1 Udskriftsopsætning af listbilleder
Med denne funktion kan man få adgang til at ændre i indstillinger for, hvordan et listbillede skal
udskrives.
Fx kan det vælges kun at udskrive visse kollonner.
Kolonnernes bredde skal sættes i MIA, inden funktionen vælges.
Listbillede for Vis Udskrift (Beskrevet i tidligere afsnit), og herefter vælges menuen Filer og her vælges udskriftsopsætning.
Ved valg af "Udskriftsopsætning" kommer følgende billede frem:
Her kan det vælges, hvilke kolonner, der ønskes udskrevet ved at klikke fluebenene fra/til i venstre
side. Ligeledes kan overskriften ændres og der kan gives en hovedoverskrift. I kolonnen sortering kan
det vælges, hvordan kolonnerne skal sorteres. Ved klik på et felt kommer der et 1-tal frem, dvs.
rækkerne sorteres primært efter denne kolonne. Ved klik udfor en anden kolonne kommer der et 2-tal
frem, dvs. rækkerne sorteres sekundært efter denne kolonne.
Kolonnernes indbyrdes placering kan ændres ved at markere en kolonne og bruge de blå pile til højre.
Skrifttype mv. for hhv. overskrifterne samt teksterne kan ændres ved klik på hhv. "Kol overskrifter…"
og "Kolonne tekst…"
Ved valg af fanebladet "Side" kommer følgende billede frem:
Her kan det vælges i hvilket format dokumentet ønskes udskrevet mv.
Ved klik på fanebladet "Side 0" kommer følgende billede frem:
Her kan det vælges, om side 0 skal udskrives samt hvilke oplysninger den evt. skal indeholde.
Dette afsnit er sidst revideret: 17-03-2010
1.2.2 Objektbilleder
Et objektbillede indeholder oplysninger vedr. et objekt, dvs. attributter. Objektbilledet består af eet
primært vindue og evt. et antal sekundære vinduer og dialog boxe.
Alle objektbilleder har, ligesom listbillederne, et sæt standardfunktioner (objektfunktioner), f.eks.
Gem, Slet, Luk osv., der gælder for hele objektet (se under listbillede for uddybende forklaring af
disse). Der kan være flere åbne objektbilleder (flere instanser) af en klasse samtidig.
På billedet er de relevante attributter og operationer tilgængelige for brugeren og udover klassens
"egne" oplysninger kan oplysninger fra associerede klasser også placeres på billedet (dette gælder f.
eks. adressen for en interessent).
Det er i objektbilledet at nye objekter oprettes og ændres. Når der er oprettet et nyt objekt eller ændret
i et eksisterende objekt skal ændringen registreres i databasen. Dette sker ved tryk på;
Brugeren vil dog også blive spurgt om ændringen skal gennem når objektbilledet lukkes.
Er man i gang med at ændre i attributterne tilhørende et objekt og ønsker at få vist det oprindelige
indhold kan dette ske ved tryk på opfrisk
før gem.
Under Referencer øverst i objektbilledet kan man få oplyst hvilke referencer, der knytter sig til et åbent
objekt. Det vil herfra være muligt at vælge den klasse, en given reference repræsenterer, for herefter
at åbne det tilhørende listbillede.
Det eneste objektbillede, der adskiller sig fra denne standard er Sagsbilledet (Bliver vist nærmere senere).
Dette afsnit er sidst revideret: 17-03-2010
1.3 Programmoduler
I MIA programmet er det vigtigt at skelne mellem de to programmoduler - Sagsoversigten og
Sagsbilledet.
Sagsoversigten anvendes til at fremsøge sager.
Desuden kan der via menuen Administration tilvejebringes og administreres generelle oplysninger, der
anvendes på tværs af de enkelte matrikulære sager, der oprettes og gennemføres i MIA.
F.eks. kan en ejer oprettes i Navnekartoteket , hvorefter denne information kan genbruges i flere
sager.
Sager kan importeres og eksporteres under menuen Import/eksport og der kan dannes PDF
dokumenter af MIA-dokumenter for de markerede sager.
Sagsbilledet anvendes til selve sagsudarbejdelsen af den enkelte sag.
Under sagsbilledet findes alle de funktioner, der er nødvendige for bl.a. at indhente register og
kortoplysninger, udarbejde den matrikulære sag, importere diverse dokumenter og erklæringer samt
for at fremsende den matrikulære sag til KMS. Sagsbilledet åbnes ved at lave en ny sag, eller åbne en
eksisterende fra sagsoversigten.
Dette afsnit er sidst revideret: 17-03-2010
1.4 Introduktion til MIA
1.4.1 Principper i MIA
Ved udviklingen af MIA er der indført nogle principper, som gør, at sagsudarbejdelsen bliver lidt
anderledes end i dag. De informationer, der gives nedenfor, er en del af grundlaget for at forstå
arbejdsgangen i MIA.
Der arbejdes med en database
Et første grundlæggende princip er, at der ved udarbejdelse af en sag ikke arbejdes med dokumenter.
Det er således ikke ændringskort og skematisk redegørelser der gemmes. De data der etableres ved
udarbejdelse af sagen gemmes i en database, og fra denne genereres og udskrives de dokumenter,
der er behov for. Ideen bag dette er, at udskrifterne på denne måde ikke kan ændres uden at ændre i
databasen.
En undtagelse herfor er dog Tiff måleblade samt diverse erklæringer, som er i PDF format.
Samhørende kort og registerdata
MIA fungerer som et egentligt GIS-program. Det betyder, at matrikelkort og matrikelregister er knyttet
til hinanden i MIA. Resultatet er, at kortdata kan anvendes i udarbejdelse af ændringer til skematisk
redegørelse - fx ved udpegning af ejendom i kortet, forslag til arealer mv. På dette punkt har MIA
faktisk i mange år været forud for det efterfølgende miniMAKS , hvor registerdata og kortdata også
er samlet i samme system. Dette gjorde at tilpasningen af MIA2 til MIA3 blev forholdsvis overskuelig.
Tildeling af delnumre
For at skabe sammenhængen mellem matrikelkort og –register er det nødvendigt, at alle arealer i
kortet har en entydig identifikation, der kan tilknyttes registerinformation. Principperne i MIA faste –
alle flader i en sag skal defineres med sit eget delnummer. Hvis et matrikelnummer deles i to, så skal
både det overførte areal og restarealet have hvert et delnummer.
Adskillelse af CAD og MIA
I MIA kan der ikke udføres koordinatmanipulationer. Manipulation af matrikelkortdata skal ske i de
CAD-programmer, som findes hos landinspektørfirmaerne.
Ved mindre ændringer af skel kan det synes uhensigtsmæssigt at skulle danne en dsfl-fil, importere
filen i CAD-programmet for derefter at forbinde to eksisterende skelpunkter og så til sidst danne en dsfl-fil, som importeres i MIA. Denne skarpe adskillelse mellem MIA og CAD-programmer blev
besluttet af KMS og PLF ved indførelse af MIA. I en sag, hvor der kun sker sletning af skel eller
udelukkende register ændringer, er det ikke nødvendigt at redigere i et CAD-program.
Kortformater i MIA
MIA er udviklet af IBM Data, men som grundlag for kortet anvendes ESRI-produktet Map Objects.
Dette betyder, at kortdata importeres fra KMS i det format, der benyttes i Map Objects - dvs. Esri
shape format. Behandlingen af kortdata i MIA foregår også på grundlag af Map Objects. Kun ved
udveksling af data med eksterne programmer oversættes kortdata til dsfl-filer. Ved indsendelse af en
sag til KMS oversættes kortdata til XML-format.
Logiske kontroller
Der er i MIA indlagt så mange logiske kontroller som muligt. Kontrollerne er så vidt muligt indlagt, så
brugeren får besked på så tidligt et tidspunkt i sagsudarbejdelsen som muligt. Reglerne i
bekendtgørelse og vejledning om matrikulære arbejder er fulgt i så høj grad som muligt. Dette betyder
bl.a., at MIA selv opstiller de matrikulære ændringer i den rækkefølge bekendtgørelsen beskriver.
Standardisering
Der sker en hel del standardisering gennem MIA. De dokumenter der udskrives fra MIA får det
samme udseende, uanset hvilket firma de kommer fra. Kun firmaets logo og brevhoved vil være
forskellige. Nogle firmaer vil måske mene, at netop udseende og opstilling i deres dokumenter er den
bedste, og at dette derfor går tabt. Det vil imidlertid være en fordel for andre myndigheder, at
dokumenter fra forskellige landinspektørfirmaer har ensartet udseende og opstilling.
Dette afsnit er sidst revideret: 17-03-2010
1.4.2 Matrikulært datataflow
Den logiske model for det væsentligste, matrikulære dataflow omkring MIA og miniMAKS fremgår af
ovenstående.
Den centrale del i den matrikulære sagsudarbejdelse er selve MIA applikationen, som står for import
af data, sagsudarbejdelse, udskrift, lagring og indsendelse af sagspakke.
MIA applikationen anvender data fra hhv. en database og nogle kort-filer i shape format.
Dette afsnit er sidst revideret: 17-03-2010
1.4.3 MIA hos landinspektøren
Landinspektøren opretter en ny sag i MIA og indtaster diverse oplysninger om sagen.
Fra MIA er det muligt at kalde distributionsserveren hos KMS og hente matrikelkort- og
matrikelregisterdata for de ejendomme og matrikelnumre, som skal indgå i sagen. Disse data
importeres i MIA.
Ud fra det hjemhentede matrikelkort kan MIA eksportere data til landinspektørens CAD-programmer i
form af en DSFL-fil. Efter at landinspektøren i CAD-programmet har behandlet matrikelkortudsnittet,
kan MIA importere DSFL-filen med matrikelkortet, som er blevet oprettet, tilpasset og evt. suppleret
med nye skel og skelkredse.
MIA sammenknytter kortdata og registerdata, og ved sagsudarbejdelsen kommer programmet med
forslag til arealer, fx ved en udstykning.
MIA indeholder de typer af matrikulære ændringer, der kan benyttes jf. "Bekendtgørelse om
matrikulære arbejder". Det vil sige, at landinspektøren kan vælge den nødvendige ændring og knytte
den direkte til de objekter, som ændres i forbindelse med den matrikulære ændring. Landinspektøren
kan f.eks. definere hvilke skel, der skal forsvinde og hvilke arealer, der skal flyttes eller ændre status.
Efterhånden som landinspektøren definerer de matrikulære ændringer, som en sag skal indeholde,
gemmes sagens data i MIA’s sagsdatabase. Samtidig danner MIA skematisk redegørelse, som vises
på skærmen og kan udskrives. Desuden kan MIA danne ændringskortet, som kan vises på skærmen
og udprintes. Endvidere danner MIA automatisk et fuldstændigt indlægningskort.
MIA kan danne et måleblad udfra en importeret DSFL-fil, som importeres fra et CAD-program.
Målebladet kan ligeledes vises på skærmen og udprintes.
Måleblade kan også dannes ved at importere en tiff-fil og tilhørende koordinat-fil.
Når landinspektøren ønsker at sende en sag til behandling i kommunen, kan han skrive en ansøgning
og vedhæfte ændringskort, måleblad og skematisk redegørelse på digital form og fremsende disse pr.
e-mail. Dokumenterne kan selvfølgelig også udskrives og fremsendes analogt.
Sagens dokumenter og erklæringer i PDF format kan importeres i MIA.
Endelig kan alle sagens data og dokumenter sendes til Kort & Matrikelstyrelsen direkte fra MIA med
digital signatur.
Gennem hele etableringsfasen og inden fremsendelse til Kort & Matrikelstyrelsen foretages der
kontroller på data, således at der opnås den størst mulige sikkerhed mod fejl.
Dette afsnit er sidst revideret: 10-03-2010
1.4.4 MIA og KMS (miniMAKS)
MiniMAKS er Kort & Matrikelstyrelsens matrikulære ajourførings- og kvalitetssikringssystem. Systemet
understøtter en digital matrikulær sagsgang.
MiniMAKS skal sammen med MIA ses som et led i effektiviseringen af den matrikulære sagsgang
mellem stat, kommuner, landinspektører og andre interessenter og er dermed et markant skridt i
etablering af digital forvaltning i ejendomsdannelsen. miniMAKS er således en del af den infrastruktur,
som staten er i færd med at etablere frem mod fuld digital forvaltning.
MiniMAKS baseres på SOA (Service Orienteret Arkitektur), hvilket gør det muligt for andre at benytte
og interface til de løst koblede applikationer i miniMAKS. Tilsvarende vil miniMAKS let kunne
udbygges med andres applikationer baseret på SOA.
Kort & Matrikelstyrelsen har etableret systemløsningen i et tæt samarbejde med IBM Public Sector,
der er hovedleverandør samt underleverandørerne NIRAS AS og Intergraph.
Dette afsnit er sidst revideret: 17-03-2010
1.4.4 Objekter i miniMAKS
Ved indsendelse af en sag til miniMAKS, vil disse elementer blive indsendt og opdateret ved sagens
afslutning:
Ejendomme
Jordstykker og tilhørende temaregistreringer
Skelpunkter
Matrikelskel
Skel mod jernbane
Skel mod vej og gade
Midtlinie (vandløb)
Søgrænse
Kystlinie
Øvrige skel
Temalinier
Grænse for optaget vej
Fredskovsgrænse
Strandbeskyttelsesgrænse
Klitfredningsgrænse
Grænse for V2 forurening
Mastermatrikelnumre/-litra (centroide)
Jordstykke er et begreb som blev indført i forbindelse med udviklingen af miniMAKS.
Jordstykke er en fælles betegnelse for matrikelnumre og veje med litra.
Begrebet matrikelnummer var for uklart, idet der kunne opstå tvivl om der mentes selve
matrikelnummeret - dvs. teksten i matrikelkortet.
Af samme årsag blev det besluttet at kalde mastermatrikelnumre og -litra for centroider.
Dette afsnit er sidst revideret: 17-03-2010
1.4.5 MIA og kommunen
Når landinspektøren ønsker at sende en sag til behandling i kommunen, kan han fra MIA skrive en
ansøgning og vedhæfte ændringskort, måleblad og skematisk redegørelse på digital form.
Kommunen kan vælge at behandle sagen digitalt eller udskrive dokumenterne og behandle sagen
analogt.
Landinspektøren kan også udskrive dokumenterne fra MIA og fremsende disse med post.
Kommunen har ligeledes mulighed for at få leveret et digitalt indlægningskort i DSFL format til brug for
ajourføring af kommunens egen kopi af matrikelkortet.
Dette afsnit er sidst revideret: 17-03-2010
Søg i vejledningen
Add Comment