SAG_UKS_ALDER_BEREGN

SAG_UKS_ALDER_BEREGN

Kontrollerer og formål

Kontrollerer alderen på UKS i alle sager, der skal indeholde UKS.

Formålet er at gøre landinspektøren opmærksom på, at meddelte tilladelser kan være bortfaldet eller at grundlaget for kommunens afgivelse af erklæring i UKS eller landinspektørens hvide erklæring kan være ændret. Der kan eksempelvis være sket ændringer i plangrundlaget.

 

Fejlmuligheder

Kommunen har signeret sagens UKS for mere end 1 år siden.

Løsning

Vurder om meddelte tilladelser fortsat er gældende og om der er sket ændringer i forhold til plangrundlaget m.v..

UKSen og den hvide erklæring er som udgangspunkt gyldige selvom de er mere end et år gammel. Der kan dog være anledning til øget opmærksomhed på om eventuelle tilladelser fortsat er gældende.

Alle nødvendige tilladelser skal være gældende på tidspunktet for registrering.

Eksempel på tekst i kontrolrapport

Udstykningskontrolskema849.pdf er signeret af kommunen for mere end 1 år siden. Vær opmærksom på, at meddelte tilladelser kan være bortfaldet, og at grundlaget for kommunens afgivelse af erklæring i UKS eller landinspektørens hvide erklæring kan være ændret. 

 

Bemærkning

KUN SYNLIG FOR GST

Kontrollen er primært rettet mod landinspektøren, som har ansvaret for, at den dokumentation, der er indsendt til GST er aktuel og retvisende på registreringstidspunktet (reelt tidspunktet for GST-godkendelse). Som udgangspunkt skal GST derfor ikke foretage sig noget i fht oplysningen om at UKS er mere end 1 år gammel.

UKSen og den hvide erklæring er som udgangspunkt gyldige selvom de er mere end et år gammel. Der kan dog, især for landinspektøren, være anledning til øget opmærksomhed på om eventuelle tilladelser og plangrundlag fortsat er gældende.

Alle nødvendige tilladelser skal være gældende på tidspunktet for GST-godkendelse. Vær opmærksom på, at evt. tilladelser/dispensationer ofte vil bortfalde efter 3 år. Landzonetilladelser bortfalder dog først efter 5 år, og byggetilladelser gælder kun 1 år. En tilladelse kan være gældende selvom der er forløbet mere end 1 hhv 3 eller 5 år fra meddelelsen, fx fordi tilladelsen er taget i brug.

Hvis GST er tvivl om, hvorvidt en tilladelse fortsat er gældende anmodes landinspektøren om at indhente en udtalelse fra relevante myndighed herom.

Hvis UKSén er mere end 3 år bør landinspektøren anmodes om en udtalelse om, hvorvidt grundlaget for kommunens erklæring fortsat er gældende

 

Eksempel

-

 

Der tages forbehold for eventuelle fejl og ændringer. - Geodatastyrelsen