Kapitel 1: Om MIA

MIA, Matrikulært Informations- og Ajourføringssystem, er et windows baseret program, der gør det muligt for en praktiserende landinspektør at udarbejde og indsende digitale, matrikulære sager til Kort & Matrikelstyrelsen.

Konceptet og systembeskrivelsen for MIA er udviklet i et samarbejde mellem Praktiserende Landinspektørers Forening, kommunale repræsentanter og Kort & Matrikelstyrelsen.

'Programudviklingen er foretaget af IBM Data. Landinspektørfirmaet Nellemann & Bjørnkjær I/S i Aalborg og Informi GIS i Lyngby har medvirket ved udviklingen.

Dette afsnit er sidst revideret: 17-03-2010

1.1 MIAs historie

MIA udsprang af den teknologiske udvikling. Dette galdt bl.a. inden for internetteknologi og kommunikation, PC og software og indenfor GIS, hvor de offentlige registre inden for ejendomsdataområdet spillede en væsentlig rolle. De tre store registre i Kort & Matrikelstyrelsen, som dannede grundlag for de matrikulære registreringer var blevet moderniseret og alle var konverteret til digital form. Det var matrikelregisteret, matrikelkortet og fikspunktregisteret. Ligeledes havde den teknologiske udvikling hos landinspektøren medført, at stort set alle de data, der indgik i udarbejdelsen af de matrikulære sager, blev udarbejdet på digital form.

Indenfor IT området, med bl.a. internettets stigende udbredelse, havde datatransmission udviklet sig til at blive en meget væsentlig måde at udveksle digitale dokumenter og data.

Derfor var det nærliggende at ændre den hidtidige analoge kommunikation mellem praktiserende landinspektører, kommuner og Kort & Matrikelstyrelsen således, at denne også blev digital. Det var i længden ikke fornuftigt, at landinspektører udarbejdede sine data digitalt, derefter udskrev dem og sendte dem til Kort & Matrikelstyrelsen, som derefter inddaterede data igen.

I overensstemmelse med regeringens IT-politik og Kort & Matrikelstyrelsens ønsker om samordning mellem udstykningsprocessens parter, ønskede Kort & Matrikelstyrelsen at skabe en øget automatisering i den matrikulære proces.

Ved en øget automatisering skulle som nævnt undgås dobbeltindtastninger og heraf følgende fejl og misforståelser. Endvidere skulle en automatisering give mulighed for indførelse af systematiske kontroller, der ligeledes skulle medvirke til at reducere antallet af fejl.

Indførelse af elektroniske dokumenter skulle desuden medvirke til at skabe elektroniske arkiver med de fordele disse medfører i form af øget tilgængelighed og pladsbesparelser.

Med MIA blev det muligt at udarbejde skematisk redegørelse, indlægningskort og ændringskort på arbejdsbesparende vis, idet alle dokumenter blev dannet ud fra de samme data. Det blev endvidere muligt at overføre disse data til GST, som ud fra de samme data kunne genskabe dokumenterne i MIA. Indsendelse af digitale dokumenter krævede dog blandt andet en ændring af Bekendtgørelse af Matrikulære Arbejder, som det på daværende tidspunkt ikke var muligt. Derfor måtte dokumenter
fortsat indsendes med post. MIA kom dog til sin ret, bl.a. fordi systemet ud fra landinspektørens data kunne danne data til opdatering af hhv. Matrikelregister og Matrikelkort, hvilket var tidsbesparende for GST.

Arbejdet med en modernisering af udstykningsprocessen startede med, at "Samordningsudvalget for ejendomsdata" i marts 1989 besluttede at nedsætte "Arbejdsgruppen vedrørende registeranvendelse og registrering af ejendomsdata i udstykningsprocessen". Arbejdet resulterede i en rapport fra november 1992, hvori gruppen foreslog nogle yderligere undersøgelser. Til at følge op på dette arbejde, blev der i februar 1994 nedsat "Styregruppen vedr. administrative og matrikulære tekniske ændringer i ejendomsdannelsesprocessen".

Samtidig blev der nedsat to arbejdsgrupper "Administrationsgruppen" og Registergruppen", som her kom med en rapport i henholdsvis marts 1995 og december 1996.

I 1997 blev det besluttet at sætte udviklingen af MIA i gang. Herefter nedsatte Kort & Matrikelstyrelsen "Koordinationsgruppen vedr. modernisering af udstykningsprocessen" som igen nedsatte "Projektgruppen vedr. modernisering af udstykningsprocessen". "Projektgruppen vedr. modernisering af udstykningsprocessen" havde bl.a. til opgave at udarbejde den kravspecifikation, der lå til grund for den udformning MIA har fået. I denne gruppe har udover repræsentanter fra Kort & Matrikelstyrelsen
ligeledes siddet repræsentanter for PLF og kommunerne.

MIA blev udviklet fra juni 1999 til december 1999 og aftestet i løbet af 2000. Version 1. af MIA blev i februar 2000 lanceret på Landinspektørforeningens årlige faglige møde på Hotel Nyborg Strand. Fra 2001 blev MIA gradvist taget i brug hos de praktiserende landinspektører.

Fra den 1/5 2005 blev MIA, ved en ændring af bekendtgørelsen om matrikulære arbejder, obligatorisk i forbindelse med udarbejdelse af matrikulære sager. Der var nogle overgangsordninger frem til 31/1 2006.

Indtil oktober 2008 foregik behandlingen af matrikulære sager fra MIA således hos GST: Fra MIA dannede landinspektøren en ansøgning (zip-fil) indeholdende oplysninger til opdatering af hhv. Matrikelregister, Matrikelkort og Måldatabase. Denne zip-fil uploadede landinspektøren på GST' hjemmeside. Dokumenter og erklæringer blev sendt med post. Hos GST blev ansøgnings zip-filen indlæst i MIA, hvorfra der blev overført data til videre behandling i GST's systemer til håndtering af hhv. Matrikelregister og Matrikelkort.

Matrikelregisteret lå i et system kaldet SIM (Sagsbehandlings og Informationssystem for Matrikelregister). SIM systemet blev benyttet til behandling og registrering af matrikulære registerændringer. Det digitale matrikelkort lå i et system kaldet MK/2, som var baseret på MicroStation.

I september 2008 blev Kort & Matrikelstyrelsens nye sagsbehandlingssystem, miniMAKS indført. Samtidig blev MIA2 afløst af MIA3, som indeholdt en lang række ændringer som følge af krav fra miniMAKS. Med MIA3 og miniMAKS var der indført en fuld digital sagsbehandling, idet hele hele sagen nu blev sendt direkte fra MIA med digital signatur.

Dette afsnit er sidst revideret: 17-03-2010

1.2 Brugergrænseflade

Brugergrænsefladen i MIA er udviklet efter Windows Standard. Derfor vil en lang række af funktionerne, der ligger i de enkelte skærmbilleder, i forvejen være kendt af brugeren.

Ved udviklingen af programmet er fulgt en standard GUI (Grapich User Interface) design for at sikre en ensartet grænseflade. Dette, sammen med at programmet bygger på Windows Standarden, er med til at sikre, at uanset hvilken arbejdsfunktion brugeren er i gang med, er systemets opbygning, udseende og virkemåde den samme.

MIA består i hovedtræk af en række af standardiserede list- og objektbilleder, samt et antal specialiserede vinduer til at dække behov, hvor standardbillederne ikke slår til.

Dette afsnit er sidst revideret: 17-03-2010

1.2.1 Listbilleder

Et Listbillede anvendes til at liste alle objekter fra en tabel i databasen eller et udsøgt udvalg af objekter fra en tabel. Et listbillede består af eet primært vindue og evt. et antal sekundære vinduer.

Alle listbilleder har et sæt standardfunktioner. Det er dels udvalgte objektfunktioner, dels funktioner knyttet til søgning. Der kan altid kun være eet åbent listevindue (en instans) til en klasse.

Øverst i listbilledet findes en værktøjslinie der indeholder en række værktøjer:

Open

Logo	Betyder

Logo	Betyder
Open	Åbner et nyt objektbillede, der giver mulighed for at oprette et nyt objekt svarende til den klasse man på nuværende tidspunkt befinder sig i.
	Åbner et eksisterende objektbillede. Det objektbillede der åbnes, er det, der er markeret med cursoren i det nederste vindue som et resultat af en søgning. Bemærk, at et objekt ligeledes kan åbnes ved at vælge dette fra listen direkte og højreklikke på det valgte med musen eller ved at dobbeltklikke.
	Starter en ny søgning med de kriterier, der er givet i felterne med rødt i søgefelterne. Bemærk, at der er mulighed for at anvende tegnet * som wildcard i forbindelse med en søgning. Hvis * sættes FØR et ord, søges der på alle objekter, der INDEHOLDER dette ord Hvis * sættes EFTER et ord, søges der på alle objekter, der STARTER med dette ord.
	Fjerner alle indtastede og valgte søgekriterier.
	Sletter et markeret objekt fra MIA databasen.
	Printer en liste af alle viste objekter i den aktuelle klasse.
	Vis udskrift for liste af alle viste objekter i den aktuelle klasse.

1.2.1.1 Udskriftsopsætning af listbilleder

1.2.2 Objektbilleder

1.3 Programmoduler

I MIA programmet er det vigtigt at skelne mellem de to programmoduler - Sagsoversigten og Sagsbilledet.

Sagsoversigten anvendes til at fremsøge sager. Desuden kan der via menuen Administration tilvejebringes og administreres generelle oplysninger, der anvendes på tværs af de enkelte matrikulære sager, der oprettes og gennemføres i MIA. F.eks. kan en ejer oprettes i Navnekartoteket , hvorefter denne information kan genbruges i flere sager. Sager kan importeres og eksporteres under menuen Import/eksport og der kan dannes PDF dokumenter af MIA-dokumenter for de markerede sager. Sagsbilledet anvendes til selve sagsudarbejdelsen af den enkelte sag.

Under sagsbilledet findes alle de funktioner, der er nødvendige for bl.a. at indhente register og kortoplysninger, udarbejde den matrikulære sag, importere diverse dokumenter og erklæringer samt for at fremsende den matrikulære sag til GST. Sagsbilledet åbnes ved at lave en ny sag, eller åbne en eksisterende fra sagsoversigten.

Dette afsnit er sidst revideret: 17-03-2010

1.4 Introduktion til MIA

1.4.1 Principper i MIA

Ved udviklingen af MIA er der indført nogle principper, som gør, at sagsudarbejdelsen bliver lidt anderledes end i dag. De informationer, der gives nedenfor, er en del af grundlaget for at forstå arbejdsgangen i MIA.

Der arbejdes med en database
Et første grundlæggende princip er, at der ved udarbejdelse af en sag ikke arbejdes med dokumenter. Det er således ikke ændringskort og skematisk redegørelser der gemmes. De data der etableres ved udarbejdelse af sagen gemmes i en database, og fra denne genereres og udskrives de dokumenter, der er behov for. Ideen bag dette er, at udskrifterne på denne måde ikke kan ændres uden at ændre i databasen. En undtagelse herfor er dog Tiff måleblade samt diverse erklæringer, som er i PDF format.

Samhørende kort og registerdata
MIA fungerer som et egentligt GIS-program. Det betyder, at matrikelkort og matrikelregister er knyttet til hinanden i MIA. Resultatet er, at kortdata kan anvendes i udarbejdelse af ændringer til skematisk redegørelse - fx ved udpegning af ejendom i kortet, forslag til arealer mv. På dette punkt har MIA faktisk i mange år været forud for det efterfølgende miniMAKS , hvor registerdata og kortdata også er samlet i samme system. Dette gjorde at tilpasningen af MIA2 til MIA3 blev forholdsvis overskuelig.

Tildeling af delnumre
For at skabe sammenhængen mellem matrikelkort og –register er det nødvendigt, at alle arealer i kortet har en entydig identifikation, der kan tilknyttes registerinformation. Principperne i MIA faste – alle flader i en sag skal defineres med sit eget delnummer. Hvis et matrikelnummer deles i to, så skal både det overførte areal og restarealet have hvert et delnummer.

Adskillelse af CAD og MIA
I MIA kan der ikke udføres koordinatmanipulationer. Manipulation af matrikelkortdata skal ske i de CAD-programmer, som findes hos landinspektørfirmaerne. Ved mindre ændringer af skel kan det synes uhensigtsmæssigt at skulle danne en dsfl-fil, importere
filen i CAD-programmet for derefter at forbinde to eksisterende skelpunkter og så til sidst danne en dsfl-fil, som importeres i MIA. Denne skarpe adskillelse mellem MIA og CAD-programmer blev besluttet af GST og PLF ved indførelse af MIA. I en sag, hvor der kun sker sletning af skel eller udelukkende register ændringer, er det ikke nødvendigt at redigere i et CAD-program.

Kortformater i MIA
MIA er udviklet af IBM Data, men som grundlag for kortet anvendes ESRI-produktet Map Objects. Dette betyder, at kortdata importeres fra GST i det format, der benyttes i Map Objects - dvs. Esri shape format. Behandlingen af kortdata i MIA foregår også på grundlag af Map Objects. Kun ved udveksling af data med eksterne programmer oversættes kortdata til dsfl-filer. Ved indsendelse af en sag til GST oversættes kortdata til XML-format.

Logiske kontroller
Der er i MIA indlagt så mange logiske kontroller som muligt. Kontrollerne er så vidt muligt indlagt, så brugeren får besked på så tidligt et tidspunkt i sagsudarbejdelsen som muligt. Reglerne i bekendtgørelse og vejledning om matrikulære arbejder er fulgt i så høj grad som muligt. Dette betyder bl.a., at MIA selv opstiller de matrikulære ændringer i den rækkefølge bekendtgørelsen beskriver.

Standardisering
Der sker en hel del standardisering gennem MIA. De dokumenter der udskrives fra MIA får det samme udseende, uanset hvilket firma de kommer fra. Kun firmaets logo og brevhoved vil være forskellige. Nogle firmaer vil måske mene, at netop udseende og opstilling i deres dokumenter er den bedste, og at dette derfor går tabt. Det vil imidlertid være en fordel for andre myndigheder, at dokumenter fra forskellige landinspektørfirmaer har ensartet udseende og opstilling.

Dette afsnit er sidst revideret: 17-03-2010

1.4.2 Matrikulært dataflow

1.4.3 MIA hos landinspektøren

Landinspektøren opretter en ny sag i MIA og indtaster diverse oplysninger om sagen. Fra MIA er det muligt at kalde distributionsserveren hos GST og hente matrikelkort- og matrikelregisterdata for de ejendomme og matrikelnumre, som skal indgå i sagen. Disse data importeres i MIA.

Ud fra det hjemhentede matrikelkort kan MIA eksportere data til landinspektørens CAD-programmer i form af en DSFL-fil. Efter at landinspektøren i CAD-programmet har behandlet matrikelkortudsnittet, kan MIA importere DSFL-filen med matrikelkortet, som er blevet oprettet, tilpasset og evt. suppleret med nye skel og skelkredse.

MIA sammenknytter kortdata og registerdata, og ved sagsudarbejdelsen kommer programmet med forslag til arealer, fx ved en udstykning.

MIA indeholder de typer af matrikulære ændringer, der kan benyttes jf. "Bekendtgørelse om matrikulære arbejder". Det vil sige, at landinspektøren kan vælge den nødvendige ændring og knytte den direkte til de objekter, som ændres i forbindelse med den matrikulære ændring. Landinspektøren kan f.eks. definere hvilke skel, der skal forsvinde og hvilke arealer, der skal flyttes eller ændre status.

Efterhånden som landinspektøren definerer de matrikulære ændringer, som en sag skal indeholde, gemmes sagens data i MIA’s sagsdatabase. Samtidig danner MIA skematisk redegørelse, som vises på skærmen og kan udskrives. Desuden kan MIA danne ændringskortet, som kan vises på skærmen og udprintes. Endvidere danner MIA automatisk et fuldstændigt indlægningskort.

MIA kan danne et måleblad udfra en importeret DSFL-fil, som importeres fra et CAD-program. Målebladet kan ligeledes vises på skærmen og udprintes. Måleblade kan også dannes ved at importere en tiff-fil og tilhørende koordinat-fil.

Når landinspektøren ønsker at sende en sag til behandling i kommunen, kan han skrive en ansøgning og vedhæfte ændringskort, måleblad og skematisk redegørelse på digital form og fremsende disse pr. e-mail. Dokumenterne kan selvfølgelig også udskrives og fremsendes analogt.

Sagens dokumenter og erklæringer i PDF format kan importeres i MIA. Endelig kan alle sagens data og dokumenter sendes til Kort & Matrikelstyrelsen direkte fra MIA med digital signatur.

Gennem hele etableringsfasen og inden fremsendelse til Kort & Matrikelstyrelsen foretages der kontroller på data, således at der opnås den størst mulige sikkerhed mod fejl.

Dette afsnit er sidst revideret: 10-03-2010

1.4.4 MIA og GST (miniMAKS)

MiniMAKS er Kort & Matrikelstyrelsens matrikulære ajourførings- og kvalitetssikringssystem. Systemet understøtter en digital matrikulær sagsgang.

MiniMAKS skal sammen med MIA ses som et led i effektiviseringen af den matrikulære sagsgang mellem stat, kommuner, landinspektører og andre interessenter og er dermed et markant skridt i etablering af digital forvaltning i ejendomsdannelsen. miniMAKS er således en del af den infrastruktur, som staten er i færd med at etablere frem mod fuld digital forvaltning.

MiniMAKS baseres på SOA (Service Orienteret Arkitektur), hvilket gør det muligt for andre at benytte og interface til de løst koblede applikationer i miniMAKS. Tilsvarende vil miniMAKS let kunne udbygges med andres applikationer baseret på SOA.

Kort & Matrikelstyrelsen har etableret systemløsningen i et tæt samarbejde med IBM Public Sector, der er hovedleverandør samt underleverandørerne NIRAS AS og Intergraph.

Dette afsnit er sidst revideret: 17-03-2010

1.4.4 Objekter i miniMAKS

Ved indsendelse af en sag til miniMAKS, vil disse elementer blive indsendt og opdateret ved sagens afslutning:

• Ejendomme

• Jordstykker og tilhørende temaregistreringer

• Skelpunkter

• Matrikelskel

  • Skel mod jernbane

  • Skel mod vej og gade

  • Midtlinie (vandløb)

  • Søgrænse

  • Kystlinie

  • Øvrige skel

• Temalinier

  • Grænse for optaget vej

  • Fredskovsgrænse

  • Strandbeskyttelsesgrænse

  • Klitfredningsgrænse

  • Grænse for V2 forurening

• Mastermatrikelnumre/-litra (centroide)

Jordstykke er et begreb som blev indført i forbindelse med udviklingen af miniMAKS. Jordstykke er en fælles betegnelse for matrikelnumre og veje med litra. Begrebet matrikelnummer var for uklart, idet der kunne opstå tvivl om der mentes selve
matrikelnummeret - dvs. teksten i matrikelkortet. Af samme årsag blev det besluttet at kalde mastermatrikelnumre og -litra for centroider.

Dette afsnit er sidst revideret: 17-03-2010

1.4.5 MIA og kommunen

Når landinspektøren ønsker at sende en sag til behandling i kommunen, kan han fra MIA skrive en ansøgning og vedhæfte ændringskort, måleblad og skematisk redegørelse på digital form. Kommunen kan vælge at behandle sagen digitalt eller udskrive dokumenterne og behandle sagen analogt. Landinspektøren kan også udskrive dokumenterne fra MIA og fremsende disse med post.

Kommunen har ligeledes mulighed for at få leveret et digitalt indlægningskort i DSFL format til brug for ajourføring af kommunens egen kopi af matrikelkortet.

Dette afsnit er sidst revideret: 17-03-2010