Kapitel 9: Temalinjer

At håndtere temalinier i CAD, således at MIA kan acceptere ændringerne, kan være lidt af en prøvelse. MIA stiller store krav til at data er korrekte. Grunden til at MIA stiller så store krav til data er, at miniMAKS er bygget op over en ret kompliceret datamodel for temalinier. For at forstå, hvorledes temalinier skal håndteres i CAD, er det derfor en stor fordel at have en viden om hvordan temalinier ligger i miniMAKS. I dette afsnit vil vi derfor gennemgå miniMAKS datamodellen for temalinier samt de konsekvenser det har for håndteringen af temalinier i CAD og MIA.

De juridiske regler for håndtering af grænser for strandbeskyttelse og klitfredning beskrives i notat af10. december 2003 fra Kort & Matrikelstyrelsen udsendt til alle landinspektørfirmaer. Notatet kan også hentes på Kort & Matrikelstyrelsens hjemmeside.

I Temalinier i miniMAKS forklares nogle udpluk af datamodellen og det gennemgås, hvilke konsekvenser det har i MIA og CAD. Det er væsentligt at læse dette afsnit for at være i stand til at udføre håndtering af temalinjer korrekt.

Hvis du har brug for et hurtigt råd, kan du springe direkte til afsnittet Temalinier - faldgruber og fejlmeddelelser.

9.1 Temalinjer i miniMAKS

Følgende objekttyper defineres i miniMAKS som temalinier:

• Optaget vej eller sti

• Fredskovsgrænse

• Grænse for strandbeskyttelse

• Grænse for klitfredning

• Grænse for V2 forurening

Derudover findes der nogle meget få linier af typen "Anden grænse". Disse linier adskiller sig fra temalinierne ved at de ikke er omfattet af den samme datamodel.
Anden grænse har ingen attributter og har ingen relation til jordstykke og matrikelskel, som temalinierne har.

Anden grænse går i vandet langs med kysten og må ikke overskrides ved ejendomsberigtigelse mod havet. Den findes pt. kun eet sted i Danmark.

9.1.1 Temalinjer - Forløb

Open

Alle temalinier har en attribut, der hedder Forløb, som kan være en af de viste værdier.

Formålet med attributten Forløb er at skelne mellem temalinier, som skal flyttes ved korttilpasning/kortopretning og temalinier, som skal fastholde deres koordinater.

"Skal følge skel" er temalinier, som følger et skel og som skal blive ved med at følge skellet, når fx skellet korttilpasses.

"Skal følge skelbillede" og "Skal ikke følge skelbillede" er begge temalinier, der normalt ikke er sammenfaldende med skel.

"Skal følge skelbillede" gives fx til en vejlinie, der ligger i fx 4,00 m parallel afstand fra et skel og skal blive ved med at ligge i denne afstand fra skellet, når fx skellet korttilpasses.

I forbindelse med konvertering af Matrikelkortet i det forhenværende Matrikelkortsystem, MK/2, til miniMAKS i efteråret 2008, blev det besluttet, hvilket forløb temalinierne skulle konverteres til.

Alle temalinier, der var sammenfaldende med skel, blev konverteret til "Skal følge skel"
De temalinier, der ikke var sammenfaldende med skel, blev konverteret som det fremgår af nedenstående tabel.

GST besluttede desuden, at dette forløb også skulle gælde for nye temalinier, der ville opstå i miniMAKS.
Dette gør at ajourføringsprocessen for temalinier på trods af indførelsen af Forløb i miniMAKS ikke bliver mere kompliceret end før miniMAKS.
I CAD skal der som hidtil kun tages stilling til to typer af temalinier indenfor hvert tema:

• Linier, der følger skel og

• Linier, der IKKE følger skel

Dermed har indførelsen af Forløb ingen direkte konsekvenser for selve arbejdet i CAD, bortset fra ændrede DSFL koder:

I MIA kan man opleve, at temalinierne er navngivet efter forløb. Dvs. fx "fredskovsgrænse, der skal følge skelbillede". Hvis temalinien skal ændres fx fra at følge skel til ikke at følge skel, kan det derfor være lidt svært at vælge den rigtige tematype. Her kan man dog støtte sig til DSFL koderne, der også vises i MIA:

Open

GST har bedt IBM om at lave en ændring i MIA, så der kun fremgår de gyldige DSFL koder og
således at teksten ikke er navngivet efter Forløb, men udelukkende om linien Følger skel eller IKKE
følger skel.

9.1.2 Temalinjers geometri

Open

Temalinier ligger i miniMAKS som linestrings, dvs. linier som kan bestå af 2 eller flere koordinater pr. objekt.