Kapitel 3: Sagsoversigten

Søg i vejledningen

Search

For beskrivelse af funktionerne under menuen Import/eksport, se:
Import/Eksport af sager
Gem PDF dokumenter for sager

3.1 Administration

Denne menu i sagsoversigten anvendes til indtastning og lagring af en række af oplysninger der kan anvendes generelt i forbindelse med udarbejdelsen af den enkelte sag. Disse oplysninger består af:

MIA modulet "Administration" er således opdelt i de nævnte 3 hovedgrupper. Indenfor hver af disse hovedgrupper er administration yderligere opdelt på en række af "klasser".

3.1.1 Firmaspecifikke oplysninger

I disse tabeller er der mulighed for at ændre på følgende oplysninger:

3.1.1.1  Firma

Af skærmbilledet fremgår hvilke oplysninger der i denne del af Mia skal indtastes for det enkelte firma. Disse oplysninger vil kun skulle indtastet en gang i forbindelse med første opstart af Mia, eller hvis der senere sker ændringer i disse firma specifikke oplysninger.

Firmanummeret er det femcifrede debitornummer hvormed det enkelte landinspektørfirma er registreret i GST. Ligeledes er firmanavnet det navn hvormed landinspektørfirmaet er registreret i GST.

Adgangskode er et firmaspecifikt password, der er unikt for firmaet og vælges første gang MIA startes efter installation. Dette password vil senere kunne ændres af brugeren ved at vælge "Skift adgangskode", som findes under menuen "Funktioner" for det pågældende firma – vær her opmærksom på at give øvrige brugere besked om ændringen!

Bemærk, at det under Funktioner øverst i dette billede, er muligt at tilknytte et Firmalogo. Der kan vælges et logo, som anvendes på udskrifterne Skematisk redegørelse og Ansøgning, samt et lille logo, som anvendes på udskrifterne Ændringskort og Måleblad. Firmalogo er en rasterfil i .BMP eller .JPG format.

Formaterne på logoet skal være ca. 19,63 *2,25 cm (bredde * højde), hvilket svarer til 838 * 90 pixels.
Formaterne på det lille logo skal være ca. 5 * 2,5, hvilket svarer til 125 * 66 pixels.

3.1.1.2  Kontor

For de landinspektørfirmaer, der udover et hovedkontor også har en eller flere filialer, er det muligt i MIA at oprette de enkelte kontorer, der tilhører landinspektørfirmaet.

Ovenfor ses det objektbillede hvor oplysningerne vedrørende landinspektørfirmaets enkelte kontor skal indtastes.
Kontornavn er det navn det enkelte kontorsted anvender. Dette navn på kontorstedet vil sammen med navnet på hovedfirmaet bl.a. komme i anvendelse i forbindelse med de udskrifter, der udfærdiges ved hjælp af Mia.

Under Funktioner gives mulighed for at henvise til en fil med et Kontorlogo. Kontorlogoet anvendes i forbindelse med udskrifter fra MIA. Kontorlogo skal være gemt som en fil i JPEG eller BMP format.

Ligesom for firmaet , kan der vælges både et stort og et lille logo. Hvis der ingen Kontorlogo defineres, anvendes Firmalogo i stedet til udskrifter.

3.1.1.3  Personale

Her indtastes og administreres de oplysninger om personalet hos landinspektørfirmaet, der er nødvendige for sagsudarbejdelsen i Mia.

Ovenstående objektbillede viser de oplysninger, der skal/kan registreres i MIA for personalet hos det enkelte landinspektørfirma.

Initialer består af op til fem bogstaver eller tal. Initialerne skal være unikke i MIA databasen. Initialer anvendes til at angive hvem der arbejder på den enkelte sag og til at angive, hvem der er ansvarlig for den enkelte sag.

Landinspektørnummeret blev tidligere anvendt som beskikkelsesnummer tildelt af GST i forbindelse med opnåelse af beskikkelse. Landinspektørnummeret anvendes ikke mere. Efter indførelsen af miniMAKS er det blevet afløst af RekvirentID.

Telefonnummer anvendes ikke af MIA eller miniMAKS.

E-post adresse anvendes ikke af MIA eller miniMAKS.

GST RekvirentID er et nummer, som kun tildeles til landinspektører med beskikkelse.

GST IndsenderID er et nummer, som tildeles alle personer, der skal kunne trække data ud og indsende sager.

For nærmere info om RekvirentID og IndsenderID, se evt. Brugeroprettelse i miniMAKS.

3.1.2 Sagsrelaterede oplysninger

I forbindelse med oprettelse og udfærdigelse af den enkelte matrikulære sag i MIA, opstår der en række af oplysninger, der har en generel form, der gør det praktisk at kunne anvende disse i forbindelse med udfærdigelse af senere matrikulære sager. Dette drejer sig om fx oplysninger om de involverede navnekartotek og deres adresse, eller om Arealanvendelse.

3.1.2.1  Navnekartotek

I Navnekartotek listes og oprettes interessenter, der er part i en matrikulær sag.
Med interessenter menes f.eks. personer, firmaer, en offentlig myndighed eller en kontaktperson hos en offentlig myndighed,
Parter i en matrikulær sag er f.eks. rekvirenten, ejere og købere.

Præfiks er en tekst som skal skrives før navnet, men som ikke indgår i selve navnet. Det kan f.eks. være "Hr.", "Fr." eller "Boet efter".

Der kan vælges at indtaste enten Personoplysninger eller Firmaoplysninger eller begge dele.
Hvis begge dele indtastes, vil MIA på skematisk redegørelse skrive:
Firmanavn
Att. Fornavn Mellemnavn Efternavn
Dvs. "Att." skrives automatisk af MIA.

Udenlandsk adresse kommer kun med på skematisk redegørelse, hvis der ikke er indtastet øvrige adresse oplysninger.

Adressen kan indtastes, hvis der er tale om en ny adresse, som ikke findes i MIA. Hvis adressen findes i forvejen i MIA, bør man anvende Tilknyt eksisterende adresse, således at adressen ikke kommer til at ligge dobbelt i MIA.

MIA skriver følgende oplysninger (hvis de er indtastet) på skematisk redegørelse i denne rækkefølge:
Firmanavn
Att. Præfiks Fornavn Mellemnavn Efternavn
Vejnavn HusnummerHusbogstav, Etage Sidedør
Stedbetegnelse
Postboks
Postnummer Postdistrikt
Arealanvendelse

3.1.2.2  Sagsstatus

Under Sagsstatus er det muligt at oprette og ændre standard tekster for en sags status.
Hvis en sag i sagsbilledet er angivet til en bestemt status, kan den fremsøges i sagsoversigten ved at søge på sager med netop den status.
Hvert enkelt firma må afgøre, om de ønsker at anvende denne funktionalitet og i så fald, hvilke status tekster det skal være muligt at vælge.

3.1.2.3  Arealanvendelse

Under Arealanvendelse er der mulighed for at oprette arealanvendelsestekster, som kan bruges i de enkelte matrikulære ændringer på tværs af sager, hvor der skal angives en arealanvendelse.
Brugeren kan således oprette de mest brugte arealanvendelse her og derefter anvende dem i ændringerne.

Under den specifikke ændring er det dog stadig muligt at anføre en anden arealanvendelse end de her oprettede ved at indtaste fritekst.
Tabellen med Arealanvendelse udgør således et slags bibliotek over standard arealanvendelser.

3.1.3 Administrative oplysninger

I denne del af MIA administreres og håndteres en række af administrative oplysninger, der vil skulle anvendes i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af de matrikulære sager. Der er her tale om oplysninger, der stammer fra forskellige offentlige registreringer og som bliver leveret sammen med MIA.

Under Ejerlav findes Ejerlavskode og Ejerlavsnavn

Under Kommuner findes Kommunenr., Kommunenavn, Retskreds og i hvilket Amt/Region kommunen er beliggende.

Under Amt er gemt oplysninger om Regionnr. og Regionsnavn.
I MIA hedder det stadig Amt, selvom det korrekte navn efter kommunalreformen 2007 naturligvis er Region.
Tabellen indeholder således Regionnumre og Regionsnavne, selvom der i overskriften står Amtsnr. og Amtsnavn.

Under Postnumre er gemt Postnummer og Postdistrikt.

Under Sogn er gemt Sognekode og Sognenavn

Oplysningerne, der er placeret i de her nævnte klasser er som nævnt oplysninger, der leveres
sammen med MIA og disse skal derfor som hovedregel ikke indtastes eller ændres manuelt.

GST vil sørge at de enkelte ændringer i de her nævnte generelle oplysninger distribueres til de
enkelte landinspektørfirmaer. Se endvidere under Importer zip-fil fra GST .

Der tages forbehold for eventuelle fejl og ændringer. - Geodatastyrelsen