Kapitel 9: Temalinjer

At håndtere temalinier i CAD, således at MIA kan acceptere ændringerne, kan være lidt af en prøvelse. MIA stiller store krav til at data er korrekte. Grunden til at MIA stiller så store krav til data er, at miniMAKS er bygget op over en ret kompliceret datamodel for temalinier. For at forstå, hvorledes temalinier skal håndteres i CAD, er det derfor en stor fordel at have en viden om hvordan temalinier ligger i miniMAKS. I dette afsnit vil vi derfor gennemgå miniMAKS datamodellen for temalinier samt de konsekvenser det har for håndteringen af temalinier i CAD og MIA.

De juridiske regler for håndtering af grænser for strandbeskyttelse og klitfredning beskrives i notat af10. december 2003 fra Kort & Matrikelstyrelsen udsendt til alle landinspektørfirmaer. Notatet kan også hentes på Kort & Matrikelstyrelsens hjemmeside.

I Temalinier i miniMAKS forklares nogle udpluk af datamodellen og det gennemgås, hvilke konsekvenser det har i MIA og CAD. Det er væsentligt at læse dette afsnit for at være i stand til at udføre håndtering af temalinjer korrekt.

Hvis du har brug for et hurtigt råd, kan du springe direkte til afsnittet Temalinier - faldgruber og fejlmeddelelser.

9.1 Temalinjer i miniMAKS

Følgende objekttyper defineres i miniMAKS som temalinier:

• Optaget vej eller sti

• Fredskovsgrænse

• Grænse for strandbeskyttelse

• Grænse for klitfredning

• Grænse for V2 forurening

Derudover findes der nogle meget få linier af typen "Anden grænse". Disse linier adskiller sig fra temalinierne ved at de ikke er omfattet af den samme datamodel.
Anden grænse har ingen attributter og har ingen relation til jordstykke og matrikelskel, som temalinierne har.

Anden grænse går i vandet langs med kysten og må ikke overskrides ved ejendomsberigtigelse mod havet. Den findes pt. kun eet sted i Danmark.

9.1.1 Temalinjer - Forløb

Open

Alle temalinier har en attribut, der hedder Forløb, som kan være en af de viste værdier.

Formålet med attributten Forløb er at skelne mellem temalinier, som skal flyttes ved korttilpasning/kortopretning og temalinier, som skal fastholde deres koordinater.

"Skal følge skel" er temalinier, som følger et skel og som skal blive ved med at følge skellet, når fx skellet korttilpasses.

"Skal følge skelbillede" og "Skal ikke følge skelbillede" er begge temalinier, der normalt ikke er sammenfaldende med skel.

"Skal følge skelbillede" gives fx til en vejlinie, der ligger i fx 4,00 m parallel afstand fra et skel og skal blive ved med at ligge i denne afstand fra skellet, når fx skellet korttilpasses.

I forbindelse med konvertering af Matrikelkortet i det forhenværende Matrikelkortsystem, MK/2, til miniMAKS i efteråret 2008, blev det besluttet, hvilket forløb temalinierne skulle konverteres til.

Alle temalinier, der var sammenfaldende med skel, blev konverteret til "Skal følge skel"
De temalinier, der ikke var sammenfaldende med skel, blev konverteret som det fremgår af nedenstående tabel.

GST besluttede desuden, at dette forløb også skulle gælde for nye temalinier, der ville opstå i miniMAKS.
Dette gør at ajourføringsprocessen for temalinier på trods af indførelsen af Forløb i miniMAKS ikke bliver mere kompliceret end før miniMAKS.
I CAD skal der som hidtil kun tages stilling til to typer af temalinier indenfor hvert tema:

• Linier, der følger skel og

• Linier, der IKKE følger skel

Dermed har indførelsen af Forløb ingen direkte konsekvenser for selve arbejdet i CAD, bortset fra ændrede DSFL koder:

I MIA kan man opleve, at temalinierne er navngivet efter forløb. Dvs. fx "fredskovsgrænse, der skal følge skelbillede". Hvis temalinien skal ændres fx fra at følge skel til ikke at følge skel, kan det derfor være lidt svært at vælge den rigtige tematype. Her kan man dog støtte sig til DSFL koderne, der også vises i MIA:

Open

GST har bedt IBM om at lave en ændring i MIA, så der kun fremgår de gyldige DSFL koder og
således at teksten ikke er navngivet efter Forløb, men udelukkende om linien Følger skel eller IKKE
følger skel.

9.1.2 Temalinjers geometri

Temalinier ligger i miniMAKS som linestrings, dvs. linier som kan bestå af 2 eller flere koordinater pr. objekt.

I CAD kan nye temalinier laves som cirkelbuer, men MIA vil lave cirkelbuen om til en linestring, da miniMAKS ikke lagrer cirkelbuer.
Dvs. når der trækkes nye data efter en registreret sag med nye tema-cirkelbuer, vil der i udtrækket være en linestring i stedet for en cirkelbue.

Nye temalinier, der IKKE følger skel, bør i CAD så vidt muligt laves som polylinier eller cirkelbuer og ikke enkeltlinier. Det skyldes bl.a., at der i ajourføringen er større risiko for at enkeltlinier mister deres sammenhæng end for polylinier, som jo pr. definition er sammenhængende.

Nye temalinier, der følger skel, må og kan kun laves som enkeltlinier eller cirkelbuer. Det skyldes, at temalinier ikke må være længere end een skellinie. Se evt. nærmere under Temalinier, der følger skel.

9.1.3 Temalinjer, der følger skel

For alle temalinier, som har Forløb: "Skal følge skel", er det i miniMAKS datamodellen angivet, hvilket skel, som temalinien følger.
Det vil også sige, at miniMAKS kræver, at MIA oplyser dette i sagspakken, der indsendes.
For at MIA kan finde ud af, hvilket skel en temalinie følger, kræver det, at temalinien og skellet i CADfilen er sammenfaldende.

I CAD skal du derfor være omhyggelig med at sørge for at de er sammenfaldende. Husk at bruge CAD systemets snap funktioner (snap til endepunkt af en linie). Optimalt set bør temalinien og skellet være nøjagtigt sammenfaldende, men af hensyn til eksisterende fejl i Matrikelkortet, fx ved temalinier, der følger skel som er cirkelbue, tillades en afstand på op til 5cm.

Det er vigtigt at notere sig, at en temalinie kun må følge eet skel.
En hyppig faldgrube i CAD er, at en temalinie går hen over flere skel. Dette giver en fejl ved import i MIA, fordi MIA leder efter eet skel som er sammenfaldende med temalinien. Det kan den ikke finde indenfor en afstand af 5 cm fra skellets endepunkter. Se evt. nærmere i Temalinier - faldgruber og fejlmeddelelser.

9.1.4 Temalinjers relation til jordstykker

I miniMAKS er det defineret for hver eneste temalinie, hvilket jordstykke, linien befinder sig på.

Registreringen går lidt ad en "omvej", idet det går gennem den såkaldte "JS_Registrering".
En JS_Registrering kan have forbindelse til flere temalinier, men kun eet jordstykke.
Datamodellen viser også, at en temalinie kan have forbindelse til flere JS_Registreringer og dermed jordstykker. Datamodellen tillader altså, at temalinier krydser skel.

JSregistreringXTemalinie er en krydstabel, som er indført af tekniske årsager for at holde styr på relationerne mellem Temalinie og JS_Registrering.

Alle temaspecifikke attributter har endvidere relation til JS_Registrering.

I miniMAKS Kortklient, som bruges ved GST sagsbehandling, er det muligt at se JS_Registrering som et punkt i kortet, se nedenfor. De brune punkter er JS_Registering for optaget vej, mens det blå punkt er JS_Registrering for fredskov.

Som det ses, er der for optaget vej flere punkter, mens der for fredskov kun er eet punkt. Det skyldes at attributterne for optaget vej hæfter sig mere til de enkelte linieobjekter end fredskov, hvor attributterne gælder for hele jordstykket. Læs nærmere under Temaliniers attributter.

For hver sag, der bliver indsendt, skal MIA vedligeholde relationerne mellem Temalinie - JS_Registrering - Jordstykke. Det er oftest ikke noget brugeren bemærker. I nogle tilfælde kan MIA dog have problemer med at vedligeholde relationerne eller der kan være fejl i relationerne i udtræksdata. Derfor kan der komme fejlmeddelelser, som kan virke uforståelige. I så fald bør du kontakte MIA-service.

9.1.5 Temalinjers attributter

I miniMAKS er der i forhold til det tidligere Matrikelsystem sket en ensretning af temalinier, således at alle temalinier har samme attributter.
Den eneste attribut, som ligger på selve temalinien er Forløb.

Øvrige attributter, som er specifikke for den aktuelle tematype (JS_Registreringstype), ligger på JS_Registrering som vist ovenfor.
Som det ses, findes JS_Registrering ikke blot for temaer, hvor der er geometri (temalinier), men også for temaer uden geometri, fx Stormfald.

9.1.6 Temalinjer skal kunne danne flader

I miniMAKS skal der være dannet flader for alle temalinier undtagen vej.

I det forhenværende matrikelkortsystem, MK/2 var det muligt at danne lukket flade for strandbeskyttelse, klitfredning og forurening.
Disse kunne derfor uden videre konverteres over i miniMAKS.

For fredskovsgrænser var det ved konverteringen ikke umiddelbart muligt at danne lukket flade, da der ikke fandtes fredskovslinier, der fulgte skel.
I forbindelse med konverteringen af Matrikelkortet til miniMAKS blev der derfor lavet en rutine, som dannede de manglende fredskovslinier ved at følge skellene.
På denne måde blev alle skove delt op i een flade pr. matrikelnummer, hvilket illustreres nedenfor.

På matrikelnumre med fuld fredskov, var der i MK/2 og MIA2 ingen fredskovsgrænser:

Ved konverteringen til miniMAKS blev der dannet fredskovslinier rundt langs skellene omkring hvert matrikelnummer:

Dvs. i skellet mellem hvert matrikelnummer ligger der dobbelte fredskovslinier, - een for hver fredskovs-flade.
I CAD må man ikke slette den ene fredskovslinie i den tro, at det nok er en fejl de ligger dobbelt...

Bortset fra optaget vej, bliver der i miniMAKS for alle temalinier dannet flader ved afslutning af en sag i miniMAKS.
Fladerne sendes ikke med til MIA og CAD. Her haves kun linier.
Dette betyder, at miniMAKS stiller krav til MIA om at aflevere linier, som er sammenhængende og som der kan dannes en flade ud fra.
Dette krav sender MIA videre til CAD brugeren, som skal sørge for, at linierne er sammenhængende.

En temalinie må ikke indgå i mere end een flade. På dette punkt adskiller temalinierne sig fra
Matrikelskel, som oftest indgår i to flader.
Dette betyder, at hvor to temaflader mødes, fx i et skel som vist ovenfor, vil der ligge dobbelte temalinier.

For hver temalinie (undtagen vej) holdes der i miniMAKS styr på, hvilken Temaflade i miniMAKS, linien hører til:

Ved import af CAD-filen kontrollerer MIA om linierne er sammenhængende.

Når MIA kontrollerer, om linierne stadig er sammenhængende, bruger den TemafladeID til at knytte linierne sammen. Det gør den, da den ellers ikke kan vide, hvilken flade dobbeltlinier hører til. Hvis MIA finder at der er linier, som ikke har forbindelse til linier med samme TemaFladeID, melder MIA fejl om fritstående temalinier.

Læs nærmere under Temalinier - faldgruber og fejlmeddelelser.

9.1.7 Særligt vedr linjer for optaget vej og sti

Vejlinjer skiller sig ud fra de øvrige temalinjer ved at der i miniMAKS ikke dannes flader for vej. Det vil også sige, at vejlinjer aldrig er sammenfaldende med skel i matrikelkortet.

Nye vejlinier skal laves som enten polylinier eller cirkelbuer. BEMÆRK DETTE, da det er modsat i forhold til tidligere i MIA2, hvor vejlinierne skulle være enkeltlinier!
Polylinier må ikke indeholde splines eller cirkelbuer.

Cirkelbuer for stiplede veje vil af MIA blive omdannet til polylinier. Derfor vil et udtræk fra distributionsserveren ikke indeholde cirkelbuer for stiplede veje.
Vejlinier må gerne krydse skel i matrikelkortet.

Der kan laves vejtekster, fx vejbredde mv. af hensyn til ændringskort mv. Disse tekster vil dog ikke komme med i matrikelkortet hos GST.

Vejbredde for nye veje vil blive lagt på vejlinien som attribut i forbindelse med den matrikulære ændring i MIA. Hvis der i MIA angives en vejbredde, bliver denne lagt på de udpegede linier. Hvis vejstrækningen har forskellige vejbredder, skal vejlinien brydes der hvor vejbredden ændrer sig. Der kan kun være én vejbredde pr. vejobjekt. Hvis vejbredden er varierende for vejlinien, kan det undlades at angive en vejbredde i MIA.

9.2 Temalinjer i MIA

I MIA findes de samme temalinjetyper som i miniMAKS.
I MIA vises de på denne måde:

*Linjerne for disse tematyper er fuldt optrukne, hvis de følger skel, og stiplede hvis de ikke følger skel.

9.3 Temalinjer - faldgruber og fejlmeddelelser

Det kan være vanskeligt at håndtere temalinier korrekt i CAD, således at MIA ikke melder fejl.
Især fredskovsgrænserne kan volde problemer. Her gives nogle konkrete tips til at komme videre.

En vigtig forudsætning for at undgå lignende faldgruber er at læse afsnittet Temalinjer i miniMAKS.

9.3.1 Generelle råd til fredsskovsgrænser

I CAD
Sluk evt. for alle andre lag end fredskovsgrænser.
Lad så vidt muligt fredskovsgrænserne ligge, som de er i stedet for at flytte for meget med dem.
Hvis fredskovsgrænserne skal flyttes meget, så tegn nye fredskovsgrænser, hvor de fremtidige grænser skal gå.

Det er tilladt at slette temalinier, men KUN i forbindelse med korttilpasning.
Det er tilladt at dele temalinier, på samme måde som fx skel. Dvs. temalinien skal deles til at være to adskilte objekter men med samme elementID.

I MIA
Hvis der fra CAD er nye fredskovslinier, skal der laves fredskovsnotering, hvor der udpeges nye fredskovslinier og fredskovslinier, der skal slettes.
Det er vigtigt, at dette gøres, da der ellers opstår fejl i sagspakken til GST.

9.3.2 Fejl i FølgerSkel

Ved import af CAD-fil i MIA, fås fx denne fejl:
FATALE FEJL Kontrolnr 1743 Check TemaLinier FølgerSkel
=======================================================

Temalinien xxx elementid [30047638440] (553916,66; 6190926,059) (553916,663; 6190925,58) der skal "følge skel" ligger i et punkt 0,054 m. fra skellet.
Der kan være flere årsager til fejlen.

1. Forkert objektkode
   Fejlen kan skyldes at brugeren har glemt at ændre objektkode, fordi temalinien ikke (længere) følger
   skel.

2. Temalinien er længere end skellet
   Efter korttilpasning er skellet blevet forkortet, men temalinien som skal følge skellet er ikke blevet
   forkortet. Dermed er temalinien blevet længere end skellet, hvilket ikke er tilladt.
   En temalinie, der følger skel, må godt være kortere end skellet.

3. Indskydelse af skel i temalinie, der følger skel
   En anden faldgrube er, hvis et nyt skel skydes ind i et eksisterende skel med en sammenfaldende temalinie. Brugeren har delt skellet, men har glemt at dele temalinien. I så fald vil MIA melde fejl, da MIA ikke kan finde ud af om temalinien skal følge det ene eller det andet skel. En temalinie kan kun følge eet skel.

4. Fejl i Matrikelkortet
   Fejlen kan naturligvis også skyldes fejl i Matrikelkortet.
   Hvis temalinien skulle følge et skel, hvor begge matrikelnumre er hjemhentet fra distributionsserveren, kan fejlen uden videre rettes i CAD, hvilket oftest vil være langt den hurtigste løsning.
   Alternativt må fejlen meldes ind som en fejl i Matrikelkortet via GST' hjemmeside.

For mere information om temalinier, der følger skel mv, læs evt. Temalinier - Forløb

9.3.3 Fritstående temalinjer

Ved import af CAD-fil i MIA, fås fx denne fejl:

FATALE FEJL Kontrolnr 1861 Check TemaLinier
============================================
Der er fritstående Fredskovslinie elementid[30049396149] med endepunkt (535286,808; 6217818,602)
(og muligvis flere af samme type...)

I nogle tilfælde kan fejlen komme, selvom det i kortet umiddelbart ser ud som om, at der IKKE er fritstående linier.
Dette skyldes, at MIA er nødt til at have en meget streng kontrol af temalinier for at sikre, at temalinierne kan danne flade.
MIA kontrollerer, at der fortsat kan dannes flade fra de temalinier, som var i den oprindelige flade.
Dette gør den ved at se på TemaFladeID (læs nærmere under Temalinier skal kunne danne flade.)

Der kan være flere årsager til fejlen.

1. Glemt at snappe
   Fejlen kan naturligvis skyldes en indlysende fejl, hvor en eller flere temalinier ikke er blevet snappet sammen med andre temalinier.

2. Slettet dobbeltlinie
   Fejlen kan bestå i at der er blevet slettet den ene af to temalinier (oftest fredskov), der ligger "dobbelt".
   I så fald vil MIA ikke kunne danne flade ud temalinierne.

3. Temalinierne tilhører ikke længere samme "flade"

Det er vigtigt, at temalinier ikke flyttes fra een "flade" til en anden eller at skel flyttes, således at en fredskovslinie kommer til at høre til en anden flade.
Hvis man laver korttilpasning, således at et skel flyttes, så en temalinie vil komme til at indgå i en anden temaflade, vil MIA ligeledes melde fejl om fritstående temalinier.

Det ses måske bedst ved et eksempel.

Før CAD ændringer:

Efter CAD ændringer:

Som det ses, ønskes det at lave korttilpasning af sideskellet til vejen.
I den forbindelse flyttes skellet og de tilhørende fredskovslinier også syd for en fredskovslinie, som tidligere hørte til fredskovsfladen for matr.nr. 1e.
I så fald vil MIA give fejl ved import fra CAD, fordi den ikke kan danne flade ud fra de oprindelige fredskovslinier.

Læs mere under Temalinier skal kunne danne flade.

9.3.4 Inddragelse - dobbelte fredskovsgrænser

Hvis et matrikelnummer fx inddrages, hvor der er dobbelte fredskovsgrænser, er spørgsmålet hvad der så skal gøres ved fredskovsgrænserne.

Hvis du forsøger at slette fredskovslinierne i CAD, vil MIA give fejl om, at der er fritstående fredskovslinier. Det gør den, fordi de linier, som indgik i fladen før ændringerne ikke længere er sammenhængende.

Der er flere muligheder for at håndtere situationen uden at MIA melder fejl:

1. Lad fredskovslinierne ligge
   I så fald skal du dog ændre objektkoden for fredskovslinierne, så de ikke står til at følge skel. Det kan gøres i MIA eller I CAD. Husk at gøre det for begge linier.
   Denne løsning er muligvis den nemmeste, men slutresultatet i Matrikelkortet bliver ikke så pænt, da der så vil gå fredskovslinier tværs over et matrikelnummer, som måske har fuld skov.

2. Sletmarker fredskovslinierne
   Efter inddragelsen kan der laves en ændring af Fredskovsnotering for det modtagende matr.nr. Der vælges ikke at ændre i skovnoteringen eller skovarealet, men når MIA spørger om fredskovslinier, der skal sletmarkeres, udpeges de to linier. Husk at klikke to gange på linien for at få markeret begge linier.
   På denne måde vil linierne blive fjernet fra matrikelkortet, men der vil også blive trukket en tekst på skematisk redegørelse, som kan virke lidt unødvendig.