Kapitel 8: Dokumenter

Det er muligt at danne dokumenter til en sag ved at vælge det pågældende dokument under menupunktet "Dokumenter".

Målebladet opstår dog i MIA ved at importere det til MIA, se Importer DSFL måleblad eller Importer Tiff måleblad.

Herefter vil dokumentet fremgå af listen over tilknyttede dokumenter på sagsbilledet. Herfra er det muligt at åbne, gemme og udskrive dokumentet. Det er muligt at danne et vilkårligt antal dokumenter af hver type.

De dannede dokumenter vises i sagsbilledet. Det er dog også muligt at gemme øvrige dokumenter i sagen. Disse dokumenter gemmes under sagen i mappen …common\Sager for xxx\Sag xxx\Dokumenter. Alle dokumenter i denne mappe vil blive vist i sagsbilledet under dokumenter og vil kunne åbnes ved f.eks at dobbeltklikke på dokumentet.

Øvrige dokumenter, som ikke dannes af MIA, skal importeres i MIA, se Importer dokumenter.

8.1 Skematisk redegørelse

MIA gemmer automatisk alle oplysninger fra de udarbejdede ændringer i databasen.
Når skematisk redegørelse åbnes, generes dokumentet "on-the-fly", dvs. oplysningerne tages direkte fra databasen og sættes i dokumentet.

Når en sag startes, er der fra start også lavet en skematisk redegørelse. Der tilknyttes en dato og en sagsansvarlig hertil. Disse kan siden ændres.

Skematisk redegørelse kan udskrives som A4-liggende eller A3-stående.

Skematisk redegørelse kan gemmes som en fil. Der kan vælges HTML eller PDF til udveksling med f.eks. kommunen.

Du kan ændre på skematisk redegørelses linieskift ved at taste ekstra mellemrum ind i arealanvendelsesfeltet. Det er måske ikke særlig logisk – men det virker i en travl hverdag!

Sortering
Det anbefales, at sagen udarbejdes i den rækkefølge, som sagstyperne er sorteret efter i kortbilledet under menuen ”Udarbejd sag”. I grove træk vil det sige, at de tekniske ændringer laves først, - dernæst laves de faktiske, matrikulære ændringer og endelig laves noteringsændringer og nyberegninger af slutareal.

Der kan være situationer, hvor f.eks. optagelse af ny privat vej logisk bør foretages efter en gennemført arealoverførsel eller en matrikulering.

Normalt vil de udførte ændringer blive udskrevet i den rækkefølge, som foreskrives af programmet.
Der er dog mulighed for at vælge, at ændringerne udskrives i den rækkefølge, som de er udført. Dette gøres ved at fravælge funktionen ”Vis/Sorteret rækkefølge”. I ovennævnte eksempel skal funktionen ”ikke sorteret udskrift” vælges.

I menuen "Vis" findes mulighed for at sortere ændringerne:

Open

Open

Hvis der er markering ved "Sorteret rækkefølge", sorteres ændringerne efter bekendtgørelsen, hvilket er standardindstillingen.

Hvis markeringen fjernes, sorteres ud fra den rækkefølge, som sagen er udarbejdet i.

Det vil ofte være nødvendigt, inden sagen udarbejdes i MIA, at have gjort sig klart, om sagen skal udføres efter den normale sagsrækkefølge, som MIA lægger op til og som standard vil sortere efter, eller sagen skal præsenteres i den rækkefølge, som ændringerne er udført i.

Hvis der f.eks. overføres et delareal fra et matrikelnummer (1-a) til et andet (2-b), og der på det pågældende areal skal slettes udlagt ved vej vil MIA opfatte det forskelligt, om denne sletning laves før overførslen (så slettes vejen på matr.nr. 1-a) eller efter overførslen (så slettes vejen på matr.nr. 2-b).

Brug ny side
I ovenstående menu findes desuden funktionen "Brug ny side".

Skematisk redegørelse er opdelt i 3 afsnit.

1.afsnit er forsiden, hvor sagen præsenteres, og hvor de berørte ejerlav samt berørte ejendomme listes.

2.afsnit indeholder de matrikulære ændringer.

3.afsnit indeholder ejendommene efter ændringer samt oplysninger om ansvarlig landinspektør.

Hvis der er sat markering ved "Brug ny side" danner MIA en skematisk redegørelse, hvor der er indsat sideskift mellem hvert afsnit.

Hvis der IKKE er sat markering ved "Brug ny side" (standardindstilling), indsætter MIA ingen sideskift.

Reduktion af matrikelnumre på skematisk redegørelse
Der findes ejendomme, hvor antallet af matrikelnumre er så stort, at det er en gene at alle matrikelnumre nævnes i skematisk redegørelse.

I ejendomsbillederne - startstatus og slutstatus - kan vælges "Reducer matr.nr" under "Skematisk redegørelse":

Hvis der her er sat markering, vises kun berørte matrikelnumre for den pågældende ejendom på skematisk redegørelse. Valget kan således være forskelligt for de forskellige ejendomme der indgår i sagen.

Når der er valgt reduktion på en ejendom afsluttes i skematisk redegørelse den pågældende ejendoms status, både inden ændringer, efter en eventuel fase 1 og efter ændringerne med en tekst i tekstfeltet der lyder:

"Der indgår i ejendommen i alt <xxx> matrikelnumre.
Samlet areal og noteringer for ejendommen"

I <xxx> er indsat det totale antal matr. numre der er i ejendommen.

Ud for linien "Samlet areal og noteringer for ejendommen" anføres de samlede arealer i areal kolonnerne. I Beregningskolonnen anføres intet. Under "Jordforureningskoder" er anført V1 eller V2 afhængig af, om dette findes på et af de udeladte matrikelnumre.

Faseopdeling
Der er endvidere mulighed for at faseopdele en sag. Derved vil skematisk redegørelse ændres, så den er delt i 5 dele mod normalt 3. Først beskrives udgangspunktet, - dernæst nogle matrikulære ændringer, så en mellemstatus af ejendommene, igen nogle matrikulære ændringer og til sidst slutstatus. Selve faseopdelingen sker under sagsudarbejdelsen.

8.2 Ændringskort

Ændringskortet dannes ved at vælge menupunktet "Dokumenter" og "Dan ændringskort".
Ændringskortet dannes på baggrund af kortet fra kortvinduet. Ændringskortet opdateres automatisk, når der udarbejdes nye ændringer i kortvinduet.

Som ved skematisk redegørelse tilknyttes sagsansvarlig samt en dato til ændringskortet.

Der kan laves flere ændringskort til samme sag.

Hvis en sag er faseopdelt, kan der laves et ændringskort til hver fase. Derudover er der mulighed for et kombinationsændringskort, der viser alle skel fra fase 1 og 2 men kun delnumre fra fase 2.

Når ændringskortet åbnes første gang, vil det stå med nogle standardindstillinger mht. format målforhold mv. Ønskes et andet målforhold vælges det blot. Alle ændrede indstillinger huskes af MIA for netop dette kort. MIA udfylder selv information til tegningshovedet, men dette kan ændres af brugeren nederst til højre på skærmen. I højre side af skærmen ses derudover også ændringskortet med markering af placering af tegningshovedet.

I den venstre side er angivet en blå ramme, der angiver størrelsen af det format, som er valgt.
Rammen kan flyttes rundt på kortet, for at få netop det udsnit med, som ønskes. Vær opmærksom på, at en del fragår til korthovedet. Den blå ramme flyttes ved at klikke indeni rammen med venstre musetast, holde tasten nede og trække rammen på plads.

Tegningshovedet placeres for ændringskort i bunden til venstre, og der tegnes ramme om kortet. Er der matrikelkortdata "under" tegningshovedet vil det blive skjult heraf.

Ved udskrift vil MIA danne en PDF-fil, som åbnes i Adobe Reader og kan udskrives derfra.

Ved valg af "Vis udskrift" vises udskriften som en PDF-fil i Adobe Reader. Det anbefales at anvende denne, så man er sikker på, hvordan kortet kommer til at se ud, når GST modtager det.

I kortvinduet er det bl.a. muligt at redigere i kortobjekternes placering og størrelse på ændringskortet.
Læs nærmere her.

8.3 Måleblad

Målebladet importeres i MIA ved at vælge menupunktet "Importer måleblad" under "Import/eksport".

Målebladet vises i listen over tilknyttede dokumenter, og det kan åbnes med dobbeltklik uanset om det er DSFL format eller Tiff format.

Hvis målebladet er i DSFL format, skal det opbygges efter retningslinier beskrevet under Krav til målebladets DSFL-format.
Hvis målebladet i TIFF format, skal det overholde Krav til Tiff måleblade.

8.3.1 Punkttype

Af hensyn til diverse modtagelseskontroller i miniMAKS er der indført en såkaldt punkttype i den digitale koordinatliste. Punkttype skal angives for samtlige punkter i koordinatlisten, dvs. både for skelpunkter, hjælpepunkter og fikspunkter. Værdien for punkttype skal være et tal mellem 1 og 6:

For vejledning om, hvordan punkttype angives i den digitale koordinatliste for TIFF måleblade, læs Krav til koordinatlisten for Tiff måleblade.
For vejledning om, hvordan punkttype angives i DSFL målebladet, læs Punkttype i DSFL målebladet.

Bemærk, at GST pt. accepterer, at der indsættes defaultværdier for punkttype, dvs:
1 for alle fikspunkter
2 for alle skelpunkter
6 for alle øvrige.

8.3.2 Krav til DSFL måleblade

Baggrund for den valgte model
Modellen for håndtering af DSFL måleblade i MIA er besluttet primært af følgende årsager:

• der ønskes anvendt et vektorformat

• der ønskes en enkel snitflade til CAD

• der ønskes sikring af overensstemmelse mellem koordinatliste og udvisende på målebladet

• der ønskes fleksibilitet i udseendet af målebladet (stregbredder, stregtyper, signaturer)

Der anvendes udvekslingsformatet DSFL. DSFL anvendes i forvejen som snitflade mellem CAD og MIA ved matrikelkort, hvorfor denne kommunikation også forventes håndteret rimeligt nemt ved måleblade.

Der arbejdes med 1 DSFL-fil, der indeholder:

• den matrikulære situation, den grafiske "baggrund med bygninger, teknik, fortov etc. samt information til en koordinatliste

• rammeinformation samt information til brug af MIA eller DSFL-vieweren om præsentation/print (målforhold, papirformat, etc.)

Både måleblad, koordinatliste og rammeinformation er i samme fil, så versionsstyring af flere filer undgås.

8.3.2.1  Punkter til koordinatliste og måleblad

Hvilke punkter, der skal udskrives i koordinatlisten, defineres udfra følgende tabel:

Datafelt 1: %D5101 / %D5103 = Pkt.nr.
Datafelt 2: %D5201 = Afmærkningskode
Datafelt 3: %D5402 = Punkttype
For skelpunkter vil de komme med i koordinatlisten uanset punktklasse, dvs. alle disse koder:
KM1 U901
KM1 U902
KM1 U903

Punktklasse og punkttype vil ikke blive vist i koordinatlisten. Begge informationer sendes dog med sagspakken til GST.

For alle punkter gælder, at hvis der ikke angives pkt nr. vil punktet ikke komme med på koordinatlisten. Punktet vil dog stadig blive vist i kortet.

Objekter af ovennævnte type i en målebladsfil anvendes af MIA i koordinatlisten. De kan samtidig placeres som objekter i kortet med følgende symboler:

• fikspunkter angives med dobbelt kreds

• skelpunkter med enkeltkreds. Alle skelpunkter vil have samme størrelse i kortet uanset punktklasse.

• hjælpepunkter med enkeltkreds.

8.3.2.2  Punkttype i DSFL målebladet

I MIA målebladet skal punkttype angives med %D5402.
%D5401 vil ikke være tilladt i den nye MIA version.
Punkter vil blive angivet i parentes i koordinatlisten på målebladet ved at sætte %D5402 til 4.

Se iøvrigt Punkttype.

8.3.2.3  Tekster i kortet

Hvis punktnummeret ønskes udskrevet på kortet, medsendes relevant %Tx, hvor "x" på sædvanlig vis angiver tekstens indsættelsespunkt:

1 2 3
4 5 6
7 8 9

Bemærk, at det er sidste %D-kode før %Tx, der udskrives som teksten.

Generelt for tekster vil MIA læse størrelsen TT5 (TT6 ignoreres) og retningen, VV, mens størrelsen af symbolerne er foruddefineret og retningen overflødig. Såvel ved Skelpunkt og Hjælpepunkt anvendes det princip, at der indsættes en sort kreds med hvid baggrund (flade). Derved sikres, at skel mv. ikke tegnes ind i "kredsen", hvis der er indlagt en af de nævnte koder "ovenpå" stregen.

Tekster udover punktnumre kan angives med disse koder:

Tekster kan maksimalt bestå af 50 tegn.
Hvis der ønskes særlige tegn i teksterne, skal disse indsættes med ASCII-koder.
For et få et opløftet 2-tal ved m² skal der fx bruges ASCII-koden 253. I de fleste Windows programmer kan dette laves ved at holde ALT-knappen nede og taste 253.

8.3.2.4  Skelbillede og baggrundslag

Det grafiske skelbillede skal repræsenteres ved koder svarende til det digitale matrikelkort, dvs. skellinier, udlagte veje, skovsymboler etc.. eller alternativt ved koderne:

Endelig er der mulighed for etablering af "dumme" lag med baggrundsinformation. Her tænkes på bygninger, skraveringer, skråninger, brugsgrænser etc. Disse objekter placeres på særskilte lag og skal defineres ved følgende koder:

Hvis man således ønsker teknik, levende hegn, bygningsskraveringer etc. vist på målebladet skal de "eksploderes" af CAD-anlægget.
Det kan f.eks. gøres i CAD-anlægget ved egentlige EXPLODE-ordrer eller f.eks. ved udlæsning til en HPGL-fil, som efterfølgende indlæses igen. Vælges den sidste mulighed vil man måske reelt kunne nøjes med de 3 koder for Fuld linie. Tekster, symboler, stregtyper vil alle kunne repræsenteres ved disse koder, men filerne vil blive lidt større.

8.3.2.5  Kodetabel for afmærkning

Som værdi 2 - %D5201 - er angivet en talværdi mellem 1 og 99 jf. nedenstående tabel.

1 - Betonskelpæl
4 - Jernrør med skeltegn
7 - Skeltegn påsat mur
8 - Plade eller bolt med skeltegn
9 - Træpæl med skeltegn
10 - Sten med skeltegn
21 - Fikspunktblok, pyramide
22 - Fikspunktblok, kegle
23 - Universalkalot
24 - Jernrør i støbning
25 - Jernrør
26 - Metalbolt
27 - MV-søm
28 - Sonde
29 - Bygningshjørne
30 - Skinnestykke
31 - Skinnespiger
32 - Kantsten
33 - Vinkeljern
34 - Betonstolpe
35 - Jernstolpe
36 - Træstolpe
37 - Mur
61 - Gl.Betonskelpæl
62 - Gl.Jernrør med skeltegn
67 - Gl.Skeltegn påsat mur
68 - Gl.Plade eller bolt med skeltegn
69 - Gl.Træpæl med skeltegn
70 - Gl.Sten med skeltegn
98 - Andet
99 - Ingen afmærkning

Ikke alle værdier fra 1-99 kan jf. tabellen anvendes.
Hvis der som værdi til %D5201 vælges et tal, der ikke er nævnt i ovenstående liste, eller hvis der skrives en tekst, vil det være dette tal, henholdsvis denne tekst, der påskrives punktet som bemærkning. Derved er der mulighed for tekster, der ikke er prædefineret.

8.3.3 Importer DSFL måleblad

Måleblade importeres til den enkelte sag under menupunktet Import/eksport/Importer måleblad. Der skal efterfølgende vælges den DSFL-fil, som er målebladet. Hvis en sag indeholder flere måleblade importeres et måleblad af gangen.

Herefter får man vist følgende dialog:

Her angiver man hvorfra målebladsfilen skal importeres. Herefter importeres målebladet og det fremgår af oversigten over "tilknyttede dokumenter" på sagsbilledet.

Målebladet skal opbygges efter retningslinier beskrevet under Krav til målebladets DSFL-format.

8.3.4 Krav til Tiff måleblade

Jf. skrivelse af 19/9 2005 fra GST, skal Tiff måleblade opfylde følgende format:

• Horizontal resolution og Vertical resolution være 400.

• Color representation skal være Palettized eller True color RGB.

• Compression skal være Lempel-Ziv eller Packbits.

Det kan desuden anbefales, at antallet af farver begrænses til 256 (8 BitsPerPixel) fremfor 16,7 Millioner (24 BitsPerPixel).
Dette for at holde filens datastørrelse nede.

Målebladet skal desuden være tydeligt og læseligt på skærm og ved udskrift.

8.3.5 Krav til koordinatlisten for Tiff måleblade

Koordinatfilen skal se således ud:

Datakolonner skal adskilles med tabulator. Punktopstillingen kan startes med et tabulatorskift, men det er ikke nødvendigt.
Decimaltegn i koordinater skal være punktum (og ikke komma).

Angivelse af koordinatsystem skal ske med de samme koder, som anvendes i DSFL, se afsnit ”Referencesystem og transformation”.

Der KAN indsættes parenteser ved indlægningsmål, men de vil blive ignoreret. Hvis der ønskes parentes om punktet på målebladet, skal punkttypen sættes til 4.

Et eksempel kunne se således ud:

8.3.6 Dannelse af Tiff måleblade

Så længe et Tiff måleblade overholder de krav, som er givet af GST, blander GST sig ikke i hvordan Tiff filen er dannet.

Tiff måleblade kan dannes på flere måder:

• Målebladet udskrives på papir fra CAD-programmet og scannes derefter ind i en scanner, som er i stand til at danne en tiff-fil i korrekt format.

• CAD-programmet danner en Tiff-fil i korrekt format.

• Fra CAD-programmet udskrives målebladet til en Tiff-fil via et Tiff udskrifts program.

Mht. Tiff udskrifts program er der sandsynligvis flere muligheder og GST har ikke noget krav om at der anvendes det ene program fremfor det andet.

GST har i februar 2007 foretaget tests af forskellige programmer.
Testene viste bl.a., at det tidligere anbefalede program ”LEADTOOL eprint” har problemer med at danne tiff måleblade, som er større end A2, når GST´s krav mht. opløsning og komprimering skal overholdes.
GST fandt istedet ud af, at programmet "TIFF Image Printer" er i stand til at danne filer større end A2, der opfylder alle krav.
Læs evt. nærmere her: TIFF Image Printer

8.3.6.1  TIFF Image Printer

TIFF Image Printer er et program, der gør det muligt fra et hvilket som helst Windows program, der kan printe, at printe til en TIFF-fil, der opfylder GST' krav til TIFF måleblade.

Programmet kan downloades og betales her: http://www.peernet.com/tiff/

Når programmet er installeret, skal det sættes op til at matche GST' krav.

Indstillingerne sættes op ved at vælge:
Start - Alle programmer - TIFF Image Printer 7.0 - Printing Preferences…

Følgende skærmbillede fås:

Under fanebladet layout (som herover) vælges ’Avanceret…’.

Følgende skærmbillede fås:

Ved klik ud for ’Papirstørrelse’ kan printerens defaultindstilling for papirstørrelse ændres til en anden valgfri størrelse, hvis dette ønskes.
Herefter klikkes der på teksten ud for ’Udskriftskvalitet’. Her vælges ‘400 x 400 dots per inch’. Tryk herefter OK.

Vælg nu fanebladet ’Compression’.

Under ’Color Reduction’ skal værdien stå til ’None’. Under ’Compression’ og ’Color Images’ skulle værdien gerne stå til ’LZW RGB’, men følgende værdier kan også benyttes: ’LZW CMYK’, ’Packbits RGB’ og ’Packbits CMYK’.

Vælg fanebladet ’Save’

Her kan der i ’Output directory’ indtastes en default placering af målebladene.
Ligeledes kan der under ’Filename’ indtastes et prædefineret filnavn.
Tryk OK.

Når et TIFF-måleblad ønskes genereret, vælges print- eller udskrifts-funktionen fra det pågældende CAD- eller billedbehandlingsprogram. Printeren sættes til at skulle være ’TIFF Image Printer 7.0’.

Tryk OK eller udskriv.

Hvis der ikke er valgt standard-sti og -navn for filen, vil man herefter blive spurgt om filnavn og placering.

Målebladet vil nu blive dannet i det angivne bibliotek med en opløsning på 400 x 400 DPI, LZW eller Packbits-komprimering, og med de nødvendige farver.

Indstilling af papirstørrelse for måleblade i baner
Vælg ’Start’ og herefter ’Printere og faxenheder’. Vælg ’Filer’ og ’Serveregenskaber’. Følgende skærmbillede fås:

Under fanebladet ’Formularer’ sættes et flueben ud for ’Opret en ny formular’. ’Enheder’ skal stå til ’Metrisk’.
Der kan nu indtastes valgfri bredde og højde for papiret, dog uden mellemrum imellem tal og cm.
Eksempelvis kan målene for en 7-foldet bane på 129 x 29,7 cm. indtastes. (Se i øvrigt nærmere om tilladte størrelser for måleblade i ’Vejledningen for matrikulære arbejder’).

Slutteligt skal der indtastes et formularnavn før der trykkes på ’Gem formular’ og herefter OK. Den nye papirstørrelse kan nu vælges under sideopsætning eller lignende i det pågældende CAD- eller billedbehandlingsprogram. Størrelsen kan ligeledes vælges som default under papirstørrelse i opsætningen.

8.3.7 Importer Tiff måleblad

TIFF filen importeres vha. samme funktion som MIA målebladet. Under 'Import/eksport' vælges 'Importer måleblad'.

I boksen der kommer op, skal der nu vælges TIFF fil som filtype:

Herefter vælges en fil af Tiff format. Ved valg af Tiff fil kommer nedenstående skærmbillede:

Den valgte Tiff fil kan ændres. Dernæst vælges en koordinatfil i feltet "Koo-fil".
"Ejerlav", "Kommune" og "Opmålingsdistrikt" udfyldes automatisk, mens "Titel" og "Opmålt i" skal udfyldes.

8.3.8 Dan rammepolygon

Til hvert måleblad skal der knyttes et antal rammepunkter, som angiver hvilket område målebladet dækker.

Rammepunkterne (omkransningen) etableres ved at digitalisere en polygon omkring det område i matrikelkortet, som målebladet dækker.

Hvis der i sagen er importeret indlægningskort fra CAD, åbnes der et kort, hvor man kan se de nye skel. Ellers vil man se det originale matrikelkort.

Digitaliseringen af rammepolygonen er obligatorisk.

Der digitaliseres en polygon omkring målebladet. Digitaliseringen afsluttes med dobbeltklik.

MIA viser herefter, hvorledes den dannede rammepolygon ser ud.

Den dannede rammepolygon kan fortrydes, hvorefter der skal udpeges en ny.

8.3.9 Tilpas måleblad og koordinatliste

Målebladet vises default i en A4 i målstokforhold 1:4000. Koordinatlisten dannes automatisk af MIA
udfra de attributter og DSFL-koder, som målebladet består af, se Krav til målebladets DSFL-format.

Den blå målebladsramme tilpasses automatisk det papirformat, som er valgt i MIA.

Det er vigtigt først at vælge printer samt format for printeren under "Filer" -> "Printer Indstillinger"
Herefter kan der vælges det ønskede format i MIA.
Ønskes således print af et måleblad i formater til fx vejplaner, skal disse specielle papirformater være defineret på den aktuelle printer.

Der kan angives en drejning, som angives i gon. Når et måleblad drejes, vil alle tekster også blive drejet. Hvis man vil have teksterne til fortsat at være vandret skal man derfor dreje teksterne tilsvarende i modsat retning i CAD inden import til MIA.

Ændre tekster til korthoved
I tekst-felterne til højre er det muligt at ændre i MIA's forslag til oplysninger i korthoved:

Koordinatlisten
Koordinatlisten placeres af brugeren, hvor det ønskes i det lille kortbillede til højre. Listens øverste venstre hjørne placeres, hvor brugeren klikker.

I målebladsbilledet er der nogle indstillinger for koordinatlisten:

Det er muligt at angive, om koordinatlisten skal vises med 2 eller 3 decimaler. Det valgte antal vil blive husket næste gang, der importeres måleblad.

Der kan angives en tekststørrelse 8, 9 eller 10.

MIA udregner selv, om koordinatlisten skal deles i 2 eller flere kolonner.
Det er dog også muligt at tvinge et bestemt antal kolonner igennem ved at vælge det ønskede antal kolonner. Dog kan man ikke tvinge et valg af kolonner, hvis det medfører, at koordinatlisten ikke kan være der.

Flyt tekster i målebladet
Det er muligt at flytte og rotere tekster i målebladet efter det er importeret til MIA på samme måde som det kan gøres i kortvinduet. I menuen <Funktioner> vælges funktionen <Flyt tekst>. Herefter klikker brugeren på den tekst der ønskes flyttet. Det er herefter muligt at ændre tekstretningen. Herefter klikkes på den nye placering af teksten.

Når et måleblad er vist er det muligt, at placere et nyt matrikelnummer på kortet. Ved valg af Funktioner->Indsæt matrikelnummer (eller Ctrl-M) bliver brugeren bedt om at udpege på kortet hvor det nye matrikelnummer skal placeres. Når dette er gjort er der mulighed for at indtaste det nye matrikelnummer og størrelsen hvormed dette skal vises i kortet:

Ved tryk på OK placeres matrikelnummeret, der skrives med rødt, og der gives mulighed for at gentage proceduren.

Det indtastede kan rettes ved valg af menupunktet Funktioner->Ret matrikelnummer (Ctrl-R)
Herefter skal det matr.nr som ønskes rettet, udpeges.

8.4 Indlægningskort

Indlægningskortet dannes ved at vælge menupunktet "Dokumenter" og "Dan indlægningskort".
Indlægningskortet dannes på baggrund af den af brugeren anførte ajourføringspolygon.

Indlægningskortet er kun nødvendigt at danne, hvis der ønskes at sende indlægningskort til kommunen.
Der skal ikke laves indlægningskort til GST.

8.5 Matrikelkortudsnit

Matrikelkortudsnittet dannes ved at vælge menupunktet "Dokumenter" og "Dan matrikelkortudsnit".
Matrikelkortudsnittet viser et udsnit af kortet, som det blev modtaget fra distributionsserveren.

8.6 Ejendomskort

Ejendomskortet viser en ejendoms afgrænsning v.h.a. en tyk, rød ramme.
Desuden vises areal mv. i korthovedet.
Ejendomskortet viser situationen efter ændringerne, d.v.s. alle nye objekter er sorte og sletmarkerede objekter er fjernet ligesom delnumrene heller ikke fremgår.

Ejendomskort kan også bruges til at lave tinglysningsrids til brug ved foreløbigt tinglyste skøder før sagens registrering i matriklen.

Ejendomskortet kan vises, gemmes og udskrives ligesom øvrige dokumenter i sagen.

Inden ejendomskortet dannes , kan det være en god ide at indtaste eventuelle, nye matrikelnumre i sagsbilledet.

8.6.1 Dan ejendomskort

Inden ejendomskortet dannes, er det en god ide at indtaste eventuelle nye matrikelnumre. Dette gøres i sagsbilledet med funktionen "Indtast nye matrikelnumre". Når dette er gjort vil matrikelnumrene blive vist på skematisk redegørelse og ændringskort, men ikke på eventuelt eksisterende ejendomskort. De nye matrikelnumre vil kun komme med på de ejendomskort, som efterfølgende dannes.

Ejendomskort dannes under menupunktet "Dokumenter", "Dan ejendomskort". Når dette menupunkt vælges vises en liste over samtlige ejendomme, der indgår i sagen incl. nye ejendomme. Her afkrydses de ejendomme, for hvilke der ønskes ejendomskort.

Ved OK danner MIA et ejendomskort for hver af de valgte ejendomme.
Nye ejendomme, som er opstået i sagen vil som default være afkrydset.

8.6.2 Tilpas ejendomskort

Når ejendomskortet åbnes første gang har MIA foreslået et målforhold og zoomet ind på ejendommen.
Oftest skal man dog tilpasse målforholdet til det ønskede niveau.

Nogle gange foreslår MIA et "skævt" målforhold. Det vil dog altid være deleligt med 100.
I listen med målforhold kan man vælge målforhold 1:200, 1:250, 1:500, 1:1000, 1:2000 eller 1:4000.
Hvis der ønskes andre målforhold kan det indtastes i samme felt.

Feltet med Navn vil ikke blive vist på dokumentet. Det vises udelukkende i MIA i sagsbilledet i dokumentoversigten.

I Udskriftsbilledet er det muligt at rette i nogle af tekstfelterne i korthovedet:

Tekst1 er en fritekst, der vises i korthovedet nederst til venstre.
Tekst2 er en fritekst, der vises til højre i korthovedet umiddelbart over landinspektørens underskrift.
Det vil her være den aktuelle brug af kortet, der afgør, hvad der skal stå. Hvis kortet f.eks. skal bruges til et tinglysningsrids før sagens registrering i matriklen, så skal du huske at slette Tekst 2: ”Kortet er i overensstemmelse med registreringen i matriklen”.

Det er muligt at angive, om der ønskes stort eller lille logo:

Hvis der er flere matr.nr.e i ejendommen end der er plads til i korthovedet, angiver MIA kun det samlede areal for ejendommen.

I enkelte tilfælde kan der opstå situationer, hvor der optræder uhensigtsmæssigheder i det nydannede ejendomskort. Er sagen registreret i matriklen kan du i sådanne tilfælde danne en ny midlertidig sag (f.eks. med j.nr. bestående af det gamle j.nr. og dine initialer), hvor nye opdaterede data fra distributionsserveren hentes ind (uden sagsID!). Du skal så bruge funktionen i sagsbilledet ”Import/eksport -> Anvend matrikelkort og udarbejd sagsgrundlag”, før du kan danne de ønskede ejendomskort.

8.7 Layout for kort

Kortmanipulationer foregår normalt ikke i MIA men i CAD. Men i MIA er der forskellige muligheder for at tilpasse layoutet - dvs. f.eks. placering og størrelse af tekster, delnumre og sletmarkeringer.

8.7.1 Forskellige korttyper

Placering og udseende af tekster og delnumre bestemmes ikke i selve de enkelte kort, men derimod i selve kortvinduet.
Afhængig af korttypen er der nogle forholdsregler man bør vide.

Ændringer i kortvinduet vil slå igennem i alle ændringskort i sagen.
Hvis der er faseopdeling i sagen, skal udseendet af fase1 ændringskortet opsættes ved at gå i kortvinduet for fase1. Dette gøres i sagsbilledet ved at vælge Funktioner - "Åbn kortvindue for fase1".

Ændringer i kortvinduet vil IKKE slå igennem i eksisterende ejendomskort og indlægningskort.
Hvis der skal ændres i layout for disse kort, skal ændringerne udføres i kortvinduet, og derefter må dokumenterne dannes igen.
Derfor kan det være en god ide at udføre layout ændringer inden disse dokumenter dannes.

Denne forskel skyldes at ændringskortet trækker på samme shapefiler som kortvinduet.
Når ejendomskort og indlægningskort dannes, bliver der lavet et kopi-sæt af shapefilerne.

Ændringer i kortvinduet vil ikke slå igennem i matrikelkortudsnit. Dette skyldes at matrikelkortudsnittet bygger på de oprindelige hjemhentede shape-filer (Importeret matrikelkort).
Hvis der skal ændres i matrikelkortudsnit, skal der ændres i det importerede matrikelkort. Under
Funktioner vælges "Åbn importeret matrikelkort".

For DSFL måleblade kan der flyttes og drejes tekster i kortet i MIA. Desuden kan indsættes nyt matr. nr., som vil blive skrevet med rød skrift.

8.7.2 Redigering af kortobjekter i kortvinduet - ændringskortet

I kortvinduet foretages redigeringer af diverse kortobjekter i ændringskortet.
Under menuen Rediger flere muligheder for at ændre på kortobjekter.

Størrelsen for alle tekster og/eller delnumre kan ændres.
Størrelsen for sletmarkeringer på skel kan også ændres.

Størrelsen kan også ændres for et enkelt objekt. I så fald skal der vælges "Ændre attributter og størrelser" og derefter peges på objektet, som kan være et delnummer, en tekst eller en sletmarkering på et skel.

Til flytning af tekster og delnumre er det nemmeste at anvende de to knapper:

Bemærk at det i MIA ikke er muligt at "trække" objekter med musen. Der skal først klikkes på det objekt der skal flyttes og derefter på ny placering.

Bemærk, at tekster kan have ophængningspunkt nederst i venstre hjørne. Det er det, som skal udpeges.
Du kan se disse ved at vælge Kortindstillinger - "Vis koordinat for tekst".

”Ændre delnumre” kan ændre de delnumre, der er tildelt i sagen. Samtlige delnumre gennemløbes, og der er mulighed for at taste et nyt. Afsluttende kontrolleres, om der er valgt ens delnumre. Er det tilfældet, annulleres alle ændrede delnumre, og funktionen må kaldes igen.
Ændringen vil også slå igennem på skematisk redegørelse.

”Ændre størrelse på alle sletmarkeringer” kan ændre størrelsen på alle sletmarkeringer på skel i sagen. Der skal indtastes et heltal. Bemærk at funktionen kun ændrer sletmarkeringer på skel - ikke på tekster og skelkredse.

”Slet objekt” kan sletmarkere en tekst. Denne sletning er udelukkende kosmetisk for at illustrere i ændringskortet, at teksten forsvinder. Sletmarkeringen har ingen betydning for de data, der sendes til GST.
Funktionen kan også anvendes til at fjerne en sletmarkering fra en tekst.

8.8 Importer dokumenter

Da alle dokumenter (erklæringer m.m.) i en sag skal være digitale, er der i MIA lavet en funktion til at importere disse.
Dokumenter, der skal importeres i MIA skal være i PDF format.

Dokumenter kan også lægges ind "bagom" MIA. Læs nærmere i Appendiks D - Dokumentnavngivning.

8.8.1 Importer dokument

Funktionen til at importere dokumenter findes under menuen ”Dokumenter ? Importer dokument” eller ved klik på knappen i nederste højre hjørne af sagsbilledet, hvorved denne boks kommer frem:

For at importere dokumenter skal der gøres følgende:

1. Vælg: “Importer nyt dokument” for at importere et nyt dokument. Herved kommer denne boks frem:

2. Vælg en ”Dokumentgruppe” der passer til det dokument der ønskes importeret.

3. Vælg den dokumenttype der skal importeres og tryk herefter på “Vælg fil”

4. Find det digitale dokument der ønskes importeret og tryk på ”Åbn” for at importere dokumentet. Ved at holde ctrl. eller shift nede, kan der importeres flere dokumenter af samme dokumenttype.

Dokumentet er nu importeret og optræder på oversigten:

Ved højreklik på et dokument er der forskellige muligheder:

8.8.2 Import af supplerende dokumenter vha Erstat

”Erstat” kan også kaldes ved at vælge knappen:

Denne funktion er især anvendelig, hvis der skal indsendes supplerende dokumenter som fx i dette eksempel:

En landinspektør har tidligere indsendt sagen til GST, hvor den blev godkendt af GST’ kontrolmodul.
Ved den formelle sagsbehandling hos GST har en sagsbehandler imidlertid fundet ud af, at én af de indsendte erklæringer indeholdt forkert eller manglende information. Derfor ringer GST sagsbehandleren hjem til landinspektøren for at bede om en ny erklæring.

Landinspektøren går nu ind i MIA-sagen, vælger ”Importerede dokumenter” og højreklikker på den erklæring, der indeholdt forkert eller manglende information. Her vælges nu ”Erstat” og en ny, rigtig erklæring udvælges i stedet. Herefter lukkes vinduet med ”Importerede dokumenter” og der indsendes en sagspakke med supplerende dokumenter til GST (se næste afsnit).

Når erklæringen kommer ind til GST, finder miniMAKS systemet automatisk ud af at fjerne den gamle erklæring og lægge den nye erklæring ind i stedet. Hvis landinspektøren blot havde tilføjet en ny erklæring i stedet for at erstatte, ville miniMAKS systemet ikke kunne fjerne den gamle erklæring.