Kapitel 4: Matrikulær sag
Søg i vejledningen:
Når en matrikulær sag er blevet overført fra MIA til ERPO, jf. https://geodatastyrelsen.atlassian.net/wiki/spaces/ERPO/pages/3880714924/Kapitel+3+Opret+frems+g+rediger+eller+aflys+annuller+slet+sag#3.1.1-Opret-sag-i-ERPO-via-MIA, skal sagen færdigudarbejdes i ERPO forud for indsendelse af sagen til GST. Følgende udføres i ERPO:
Udstilling af data i Geodatabanken, jf. https://geodatastyrelsen.atlassian.net/wiki/spaces/ERPO/pages/3880717392 .
Udarbejdelse af udstykningskontrolskema og høring hos kommune.
Kontroller sag (valgfri), jf. https://geodatastyrelsen.atlassian.net/wiki/spaces/ERPO/pages/3880717289 .
Signering af bilag, jf. https://geodatastyrelsen.atlassian.net/wiki/spaces/ERPO/pages/3880717478 .
Bemærk at der findes en liste over de sagsoperationskoder, der bliver beskrevet i dette kapitel i https://geodatastyrelsen.atlassian.net/wiki/spaces/ERPO/pages/3880717935
4.1 MIA-funktionalitet i ERPO - Generelle funktionaliteter
I det følgende afsnit, vil der blive beskrevet generelle MIA-funktionaliteter i ERPO. Dette inkluderer Tilknytning af jordstykker, Indtastning af basis- og ejeroplysninger om ejendomme både i start- og slutstatus, Tilføjelse af forandringer, Dannelse af skematisk redegørelse, Dannelse af ændringskort og Udpegning af skel i kortvinduet.
4.1.1 Kortindhold
I sagsvisningen, vil det centrale element for sagsudarbejdelsen være kortvinduet og vil danne grundlag for udarbejdelse af samtlige forandringer i ERPO. Det indhold der vises i kortvinduet vil defineres af de lag, som er aktiveret under fanen “Kortindhold”.
Her findes to sektioner af kortindhold, henholdsvis “Lag” og “Kategorier”. Indholdet af disse to sektioner er identiske, men sorteringen under “Kategorier” giver et overskueligt overblik over de lag, som aktiveres til visning på kortet. Følgende vejledning vil derfor tage udgangspunkt i sektionen “Kategorier”.
Kategorier
Lag
4.1.1.1 Kategorier
Hver kategori dækker over en bestemt type data til brug for sagens udarbejdelse. De enkelte kategorier vil blive beskrevet i dette afsnit.
4.1.1.1.1 Produktion
Kategorien “Produktion” indeholder Matriklens aktuelt registrerede data og vil være den data, som den sag, som skal udarbejdes, vil tage afsæt i. Produktionslaget vil blive aktiveret, når der skal tilknyttes jordstykker til en sag. Denne data ændrer sig hver gang en sag afsluttes for at reflektere den afsluttede sags indeholdte forandringer.
4.1.1.1.2 Førdata
Kategorien “Førdata” indeholder sagens udtrukkede data, som vil være de jordstykker, som er tilknyttet til sagen. Dette lag aktiveres ikke automatisk, men skal aktiveres manuelt, hvis Førdata ønskes vist på kortet. Denne data vil ikke ændrer sig, førend der bliver tilknyttet nye jordstykker til sagen.
4.1.1.1.3 Efterdata
Kategorien “Efterdata” indeholder dataen for den ønskede eftersituation, som er Førsituationen plus de forandringer, som er udarbejdet i sagen. Visse lag i denne kategori vil, som udgangspunkt, altid være aktiveret, når en sag åbnes til sagsvisningen. Denne data ændrer sig hver gang, at der bliver udarbejdet en forandring i sagen.
4.1.1.1.4 Ændringer
Kategorien “Ændringer” indeholder dataen for de ændrede matrikelskel, skelpunkter, temalinjer med mere og tager udgangspunkt i den data, som er indlæst via CAD gml-filen. Dette lag aktiveres ikke automatisk, men skal i stedet aktiveres manuelt, såfremt ændringer ønskes vist på kortet. Dataen ændrer sig kun, når der uploades en ny CAD gml-fil.
4.1.1.1.5 Ændringskort
Kategorien “Ændringer” indeholder forskellige data, som er relevant til fremvisning på ændringskort, herunder skel, skelpunkter, sletmarkeringer med mere. Dette lag indlæses, som udgangspunkt, kun, når der er dannes ændringskort, og det er her muligt at tilføje/fjerne lag til visning på ændringskortet afhængigt af behovet.
4.1.1.1.6 Forvaltning, DKT Skærmkort og Ortofoto forår.
De tre sidste kategorier, henholdsvis “Forvaltning”, “DKT Skærmkort” og “Ortofoto forår” indeholder data, som ikke skal bruges i forbindelse med sagsudarbejdelsen, men kan være behjælpelige, hvis der ønskes at arbejde ud fra en baggrund med kort. Lagene aktiveres ikke automatisk, men skal aktiveres ved manuelt at klikke på kategorien eller de underliggende lag.
4.1.1.2 Aktivering af lag
Under kategorier, vil der være forskellige grupper af lag, herunder Produktion, Førdata, Efterdata, Ændringer, Ændringskort, Forvaltning, DTK Skærmkort og Ortofoto Forår. Kategorierne af lag kan aktiveres og deaktiveres ved klik på den grå firkant, således at der sættes et flueben, og ved åbning af en sag, vil visse kategorier være aktiveret som standard. Hvis en kategori har et flueben i den grå boks ud for sig (a), betyder det, at mindst ét lag (b) er aktiveret i kategorien og laget kan identificeres ved at klikke på +-tegnet ud for den pågældende kategori, hvor kategoriens underliggende lag udfoldes. Visse lag er yderligere inddelt i kategorier, som kan foldes ud, og disse kan identificeres ved, at de har +-tegn ud for sig.
4.1.1.3 Farvekodning
De elementer, som indgår i lagene, kan identificeres på kortet ved at kigge på illustrationen ud fra hvert lag.
Slettede elementer vil eksempelvis blive vist med røde streger (a), og alle nye elementer vil vises med grønne streger på kortet (b).
4.1.2 Tilknytning af jordstykker
Efter af have oprettet en sag, jf. afsnit https://geodatastyrelsen.atlassian.net/wiki/spaces/ERPO/pages/3880714924/Kapitel+3+Opret+frems+g+rediger+eller+aflys+annuller+slet+sag#3.1-Opret-sag-i-ERPO er det muligt at tilknytte jordstykker til sin sag i sagsvisningen. Dette gøres ved at trykke på Udarbejd sag → Tilknyt jordstykke til matr.sag → Tilknyt jordstykke til sag (a). Herefter åbnes tilknytningsmuligheden i sagsoversigten (b). Det er herfra muligt at tilknytte ønskede ejendomme efter søgekriterierne matr.nr. og ejerlav, BFE-nr eller adresse (b1). Efter at have trykket på Søg (b2) vises der nedenfor de fremsøgte jordstykker, der er fundet på baggrund af indtastede søgekriterier (b4). Bemærk at det er muligt at trykke på Vis BFE, hvorefter alle matrikelnumre i ejendommen fremsøges og vises i kortet. De jordstykker som ønsket tilknyttet til sagen skal der sættes et flueben ved, hvorefter disse nedenfor vil fremgå af listen over valgte jordstykker (b5). Såfremt et jordstykke allerede er udtrukket i en anden sag vil et orange advarselsikon med et udråbstegn fremkomme. Den blå cirkel med den hvide pil til venstre i (b4) kan vise hvilke andre jordstykker, der findes i ejendommen. Det er også muligt at udvælge jordstykker med en tekstfil. Dette gøres ved tryk på Upload (b3), hvorefter der vises et popup-vindue, hvor det er muligt at udvælge jordstykker ud fra en tekstfil af typen .csv eller .txt. Herefter vil jordstykkerne fremgå af listen over valgte jordstykker (b5). Det er muligt under hele udvælgelsesforløbet at få vist de udvalgte jordstykker i kortet ved tryk på Vis valgte i kortet, hvorefter de vil blive fremhævet i kortet. Når selekteringen er færdig trykkes der på Gem og luk (b6). Jordstykkerne er nu blevet tilføjet til sagen. Såfremt de ikke fremkommer i kortvisningen anbefales det at trykke på knappen Genindlæs øverst i sagsvisningen.
4.1.3 Tilføj geometri til Matrikulær sag
I arbejdet med sager, hvori geometrien ændres, skal der tilknyttes geometri til sagen i form af en GML-fil udarbejdet i CAD. For at danne GML-filen, benyttes funktionen Geometri → Eksporter matrikelkort til CAD.
Efter klik på Eksporter matrikelkort til CAD, vil der vises en ny dialogboks. Her skal der vælges koordinatsystem via dropdown-listen (a), og efterfølgende klikkes på Eksporter og luk (b).
Når geometrien er eksporteret, vil funktionen Importer matrikelkort fra CAD blive tilgængelig og kan benyttes. Denne funktion benyttes, når CAD-filen er færdigudarbejdet og klar til at blive importeret til ERPO.
Herefter vil nye skel og skelpunkter blive vist i kortvinduet.
Bemærk: Der er specifikke krav til GML-filens format.
4.1.3 Indtastning af basis- og ejeroplysninger om ejendomme
Til sagens tilknyttede jordstykker, er det muligt i sagsoversigten at indtaste basis- og ejeroplysninger om ejendommene i både deres start- og slutstatus. Oprettede ejeroplysninger gemmes lokalt på sagen, således at de kun skal indtastes én gang, og derefter kan de blot indhentes. Dette gælder dog kun for den pågældende sag.
4.1.3.1 Indtastning af oplysninger i startstatus
For at indtaste basis- og ejeroplysninger i startstatus for en ejendom skal der trykkes på redigeringsikonet (a), som findes under “Førsituation” i sagsoversigten, for den ejendom hvorpå indtastninger ønskes foretaget i førsituationen. Efter at have trykket på redigeringsikonet fremkommer en dialogboks. I denne er det muligt at se ejendommens BFE nr., dennes ejendomsbetegnelse og desuden er det i feltet: ‘Arealanvendelse’ muligt at angive, om ejendommens arealanvendelse er Bebyggelse med helårsbeboelse, Erhvervsbebyggelse, Gartneri, Landbrugsdrift eller Sommerhus (a1).
Såfremt det ønskes at angive ejer(e) for ejendommen trykkes der på knappen Rediger ejer (b), hvorefter en ny dialogboks åbnes. Ved at trykke på knappen Tilføj ny ejer til sag (b1), er det muligt manuelt at indtaste de ejeroplysninger, der skal tilføjes på ejendommen, hvorimod hvis der trykkes på knappen Hent registrerede ejeroplysninger (b2) hentes der ejeroplysninger fra Tingbogen. Såfremt de hentede oplysninger fra Tingbogen ønskes tilføjet som ejer, skal denne hentede oplysning markeres med flueben, hvorefter der skal trykkes på knappen Overfør valgte ejere til sag (b3). Herefter er det muligt at redigere i de hentede registrerede ejeroplysninger under den tilføjede ejer. Bemærk, at der for hver gang, der trykkes på enten Tilføj ny ejer til sag eller Overfør valgte ejere til sag, at der tilføjes en ny ejeroplysning i dialogboksen, som vil fremgå af den skematiske redegørelse. Såfremt en ejeroplysning skal fjernes fra en sag, kan dette gøres ved at trykke på skraldespandsikonet ud for ejeroplysningerne. Når indtastningerne for ejeroplysningerne er udført kan der trykkes på Gem og retur til SFE (b4).
Såfremt det ønskes at angive ejendomsbeliggenheden for den valgte ejendom på skematisk redegørelse, kan der trykkes på knappen Rediger ejendomsbeliggenhed (c), hvorefter en ny dialogboks åbnes. Herfra er det muligt at indtaste ønskede oplysninger. Når indtastningerne for ejendomsbeliggenheden er udført kan der trykkes på Gem og retur til SFE (c1).
Når alle oplysninger for arealanvendelse, ejer- og ejendomsbeliggenhedsoplysningerne er indtastet, er det muligt enten at trykke på Gem og luk (retur til sagsvisningen), Gem og næste (udfylde arealanvendelse, ejer- og ejendomsbeliggenhedsoplysningerne for den næste tilknyttede ejendom til sagen) eller Gem og forrige (a2).
4.1.3.2 Indtastning af oplysninger i slutstatus
For at indtaste basis- og ejeroplysninger i slutstatus for en ejendom skal der trykkes på redigeringsikonet (a) for den ejendom hvorpå indtastninger ønskes foretaget i eftersituationen. Efter at have trykket på redigeringsikonet fremkommer en dialogboks. I denne er det muligt at se ejendommens BFE nr. og dennes ejendomsbetegnelse. Desuden er det i feltet: ‘Arealanvendelse’ muligt at angive, om ejendommens arealanvendelse er Bebyggelse med helårsbeboelse, Erhvervsbebyggelse, Gartneri, Landbrugsdrift eller Sommerhus (a1).
Såfremt det ønskes at angive køber(e) for ejendommen trykkes der på knappen Rediger køber (b), hvorefter en ny dialogboks åbnes. Ved at trykke på knappen Tilføj ny køber til sag (b1), er det muligt manuelt at indtaste de ejeroplysninger, der skal tilføjes på ejendommen. Bemærk, at der for hver gang, der trykkes på Tilføj ny køber til sag, at der tilføjes en ny køberoplysning i dialogboksen, som vil fremgå af den skematiske redegørelse. Såfremt en køberoplysning skal fjernes fra en sag, kan dette gøres ved at trykke på skraldespandsikonet ud for køberoplysningerne. Når indtastningerne for køberoplysningerne er udført kan der trykkes på Gem og retur til SFE (b2).
Såfremt det ønskes at angive ejendomsbeliggenheden for den valgte ejendom på skematisk redegørelse kan der trykkes på knappen Rediger ejendomsbeliggenhed, hvorefter en ny dialogboks åbnes. Herfra er det muligt at indtaste ønskede oplysninger. Når indtastningerne for ejendomsbeliggenheden er udført kan der trykkes på Gem og retur til SFE. Beskrivelsen for behandlingen af dialogboksen for Rediger ejendomsbeliggenhed er givet i afsnit https://geodatastyrelsen.atlassian.net/wiki/spaces/ERPO/pages/4156817583/Draft+Mia+Fase+3+-+Kapitel+4+opdatering#4.2.1.9-%C3%86ndring-af-arealoplysninger-for-jordstykke---Startstatus .
Foruden der er muligt at udføre ovenstående kommandoer, er det også muligt i eftersituationen at foretage nyberegninger af ejendommens arealer. Dette gøres ved at trykke på knappen Rediger arealer ud for det relevante jordstykke. Ved at trykke på Rediger arealer åbnes en ny dialogboks til dannelse af en forandring med nyberegning - læs nærmere her: https://geodatastyrelsen.atlassian.net/wiki/spaces/ERPO/pages/4156817583/Draft+Mia+Fase+3+-+Kapitel+4+opdatering#4.2.1.10-%C3%86ndring-af-arealoplysninger-for-jordstykke---Slutstatus .
Når alle oplysninger for arealanvendelse, ejer- og ejendomsbeliggenhedsoplysningerne er indtastet, er det muligt enten at trykke på Gem og luk (a2) (retur til sagsvisningen), Gem og næste (udfylde arealanvendelse, ejer- og ejendomsbeliggenhedsoplysningerne for den næste tilknyttede ejendom til sagen) eller Gem og forrige.
4.1.4 Tilføjelse af forandringer
For at tilføje en forandring til sagen, skal der trykkes på Udarbejd sag → Tilføj forandring. Herefter åbnes der en ny dialogboks, hvorfra det er muligt enten at vælge forskellige forandringstyper. Såfremt det ønskes at redigere i en forandring skal denne findes i sagsoversigten, hvorfra det er muligt at trykke på redigeringsikonet ud fra forandringen. Det er ligeledes muligt at slette en forandring ved at trykke på slet-ikonet ud for forandringen. Vejledning i individuelle forandringstyper findes her: https://geodatastyrelsen.atlassian.net/wiki/spaces/ERPO/pages/3880715377/Kapitel+4+Matrikul+r+sag#4.3-MIA-funktionalitet-i-ERPO---Udarbejdelse-af-Forandringer.
4.1.5 Dannelse af skematisk redegørelse
Undervejs i udarbejdelsen af en sag vil sagens skematiske redegørelse fremgå under sagsoversigten i fanen ‘Sagsbilag’. Såfremt den skematiske redegørelse for den aktuelle sag ønsket tilpasset ud fra nogle specifikke præferencer er dette muligt via Bilag → Skematisk Redegørelse - Opsætning. En ny dialogboks åbner. Via den nye dialogboks, er det muligt at angive, om det af den skematiske redegørelse ønskes, at ‘Alle jordstykker for berørte ejendomme’ vises eller ‘Kun ændrede jordstykker’ vises (a). Derudover er det muligt, at sortere i, om den skematiske redegørelse skal bygges op efter den ‘Anbefalet rækkefølge’ eller efter den rækkefølge hvorfra oprettelserne er foretaget (b). Desuden er det muligt at vælge om formatet af den skematiske redegørelse skal vises i A4 eller A3 format (c). Slutteligt er det også muligt via markering med flueben at angive i den skematiske redegørelse om sagens ændringer er omfattet af en kendelse/dom. Såfremt dette er tilfældet er det muligt at supplere den skematiske redegørelse med en tekst (d). Når de ønskede oplysninger er angivet er det muligt at trykke på knappen Gem og luk (e). Generel opsætning af logo for den skematiske redegørelse findes på ERPO forsiden, som tilgås via knappen Hjem - se https://geodatastyrelsen.atlassian.net/wiki/spaces/ERPO/pages/3880714781/Kapitel+2+Roller+rettigheder+og+firmaadministration#2.2-Firmaadministration. Herefter kan den skematiske redegørelse findes under Bilag → Sagsbilag.
4.1.6 Dannelse af ændringskort
Under sagsudarbejdelsen, er det muligt at danne et ændringskort i ERPO. Dette gøres ved at trykke Bilag → Dan Ændringskort.
Herefter vil der blive vist et vindue, og det er muligt at udvælge det område som ønskes vist på ændringskortet (a). I kortet, vil der fremgå en firkant, som illustrerer det udvalgte område, som vil blive vist i ændringskortet (b). Denne firkant kan flyttes ved at holde venstre museknap nede, mens musen er på firkanten og trække firkanten til det ønskede område. Det er vigtigt, at udvælgelsesknapperne ikke er tændte, hvis firkanten på kortet skal flyttes. Det der ønskes vist i ændringskortet, skal placeres over den tværgående streg, da alt det der befinder sig under stregen vil blive placeret bag den kosmetiske tekst (c). For at forstørre/formindske det udvalgte område, som vil fremgå af ændringskortet, kan der ændres i Måleforholdet i det åbne vindue (a).
I det åbne vindue, er det udover måleforhold (b), muligt at ændre på ændringskortets retning og papirstørrelse (a) og angive et navn på ændringskortet (c). Når informationerne er udfyldt, benyttes Dan ændringskort i bunden. For at lukke vinduet uden at danne et ændringskort, benyttes knappen Afslut ændringskort. Knappen Lås ramme låser for flytning af det udvalgte område i kortet, dvs. det ikke er muligt at flytte firkanten i kortet, så længe denne funktion er aktiveret. Denne funktion slås fra ved at trykke på Oplås ramme.
Herefter kan ændringskortet findes under Bilag → Sagsbilag.
4.1.6.1 Rediger ændringskort via værktøjslinjen
Inden ændringskortet dannes, er det muligt at redigere forskellige elementer i ændringskortet. Funktionerne er synlige i værktøjslinjen, imens ændringskortvinduet bliver vist på skærmen. Navngivningen af funktionerne kan ses ved at holde musen over dem.
4.1.6.1.1 - Indsæt kosmetisk tekst
Hvis kosmetisk tekst ønskes indsat på ændringskortet, gøres dette ved at klikke på Indsæt kosmetisk tekst, hvorefter der vises en dialogboks. Det er her muligt at vælge skriftstørrelse (a), rotation på skriften (b), hvilken type kosmetisk tekst (c) og tekstens indhold (d). Når felterne er udfyldt, klikkes der på OK. Herefter skal der klikkes på kortet, hvor teksten ønskes placeret.
Ved klik på dropdown-boksen ud fra “Type”, vises tre valgmuligheder, henholdsvis Eksisterende objekt (a), Nyt objekt (b) og Supplerende tekst (c). Ved valg af forskellige typer, skifter den kosmetiske tekst farve eller tykkelse, som eksemplificeret på ovenstående billede.
4.1.6.1.2 - Flyt kosmetisk tekst
Obs. denne funktion benyttes også ved flytning af delnumre med tilsvarende fremgangsmåde. Hvis mere end ét delnummer ønskes flyttet i træk, skal der klikkes på på Ryd valgte elementer, som er funktionen til venstre for (a) i nedenstående illustration.
Efter den kosmetiske tekst er placeret, er det muligt at flytte den via funktionen Flyt kosmetisk tekst. For at flytte den kosmetiske tekst, skal den først udvælges på kortet. Her skal funktionen Vælg elementer vha. punkt vælges fra værktøjslinjen (a), herefter klikkes på den kosmetiske tekst på kortet (b), så skal funktionen Flyt kosmetisk tekst udvælges fra værktøjslinjen (c) og til sidst skal den nye placering for den kosmetiske tekst vælges, ved at trykke på den ønskede placering i kortvinduet” (d).
4.1.6.1.3 - Rediger kosmetisk tekst
Efter den kosmetiske tekst er placeret, er det muligt at redigere den via funktionen Rediger kosmetisk tekst. For at redigere den kosmetiske tekst, skal den først udvælges på kortet. Her skal funktionen Vælg elementer vha. punkt vælges fra værktøjslinjen (a), herefter klikkes på den kosmetiske tekst på kortet (b), så skal funktionen Rediger kosmetisk tekst udvælges fra værktøjslinjen (c), hvorefter en ny dialogboks vises (d). I denne dialogboks er det muligt at redigere størrelsen på teksten (e), ændre rotationen på teksten (f) og ændre indhold i teksten (g). Herefter trykkes på OK for at gemme ændringerne.
4.1.6.1.4 - Slet kosmetisk tekst
For at slette den kosmetiske tekst, skal den først udvælges på kortet. Her skal funktionen Vælg elementer vha. punkt vælges fra værktøjslinjen (a), herefter klikkes på den kosmetiske tekst på kortet (b), så skal funktionen Slet kosmetisk tekst udvælges fra værktøjslinjen (c). Den kosmetiske tekst er nu slettet.
4.1.6.1.5 - Indsæt henvisningspil
Hvis en henvisningspil ønskes indsat på ændringskortet, gøres dette ved at klikke på Indsæt henvisningspil, hvorefter der vises en ny dialogboks. Det er herfra muligt at vælge type af henvisningspil ved klik på dropdown-boksen (a). Typen afgør hvilken farve henvisningspilen får og mulighederne er “Matrikelnummer” og “Delnummer”.
Nedenstående billede viser et eksempel på en henvisningspil af typen “Matrikelnummer” (a) og en af typen “Delnummer” (b).
4.1.6.1.6 - Flyt henvisningspil
Efter henvisningspilen er placeret, er det muligt at flytte den via funktionen Flyt henvisningspil. For at flytte den henvisningspilen, skal den først udvælges på kortet. Her skal funktionen Vælg elementer vha. punkt vælges fra værktøjslinjen (a), herefter klikkes på den henvisningspilen på kortet (b), så skal funktionen Flyt henvisningspil udvælges fra værktøjslinjen (c) og til sidst skal der klikkes på Flyt punkt (d), hvorefter den nye placering for det enkelte punkt udvælges. Når den nye placering er udvalgt, skal flytningen afsluttes via dobbelt-klik.
Det er desuden muligt at tilføje flere punkter mellem de to endepunkter i henvisningspilen. I stedet for at klikke Flyt punkt som i ovenstående illustration, skal der efter klik på Flyt henvisningspil (c), klikkes på kortet, hvor det nye punkt ønskes placeret. Når der er 3 eller flere punkter, vil det samtidig blive muligt at slette punkter via Slet punkt som illustreret i nedenstående.
4.1.6.1.7 - Slet henvisningspil
For at slette henvisningspilen, skal den først udvælges på kortet. Her skal funktionen Vælg elementer vha. punkt vælges fra værktøjslinjen (a), herefter klikkes på henvisningspilen på kortet (b), så skal funktionen Slet henvisningspil udvælges fra værktøjslinjen (c). Henvisningspilen er nu slettet.
4.1.6.1.8 - Rediger sletmarkering
Det er muligt at redigere størrelsen på sletmarkeringerne via funktionen Rediger sletmarkering. For at redigere sletmarkeringen, skal den først udvælges på kortet. Her skal funktionen Vælg elementer vha. punkt vælges fra værktøjslinjen (a), herefter klikkes på sletmarkeringen på kortet (b), så skal funktionen Rediger sletmarkering udvælges fra værktøjslinjen (c), hvorefter en ny dialogboks vises . I denne dialogboks er det muligt at redigere størrelsen på teksten (d). Herefter trykkes på OK, hvor redigeringen gemmes.
4.1.7 Udpeg skel i kortvinduet
Foruden nedenstående muligheder, er det også muligt at udpege flere elementer, for eksempel vejlinjer, ved at holde knappen CTRL nede samtidig med, at der klikkes på elementet.
I mange forandringer, vil udførelsen af dele af forandringen kræve, at et skel udpeges. Dette udføres typisk via museklik med den almindelige musemarkør, men kan også udføres på alternative måder, som kan gøre udpegningen nemmere, da funktionerne ikke kræver den samme præcision, som den almindelige musemarkør.
Når en forandring udarbejdes, og dialogboksen for den pågældende forandring er åben, er det muligt at trykke på ikonerne over kortbilledet. Her findes en sektion af funktioner, som muliggør udvælgelse af elementer på forskellig vis. Her findes tre valgmuligheder, henholdsvis Vælg elementer vha. punkt, Vælg elementer vha. linje og Vælg elementer vha. polygon.
4.1.7.1 Vælg elementer vha. punkt
Funktionen Vælg elementer vha. punkt benytter et punkt til udvælgelse, men vil pege på det nærmeste skel og kræver derved ikke en meget præcis udpegning. Funktionen udvælges ved tryk på funktionen ovenover kortvinduet, og derefter ved klik på kortet, nær det pågældende skel. Eksempel vist i nedenstående, hvor skellet er blevet udpeget, selvom musemarkøren ikke er placeret direkte ovenpå skellet.
4.1.7.2 Vælg elementer vha. linje
Funktionen Vælg elementer vha. linje benytter en linje til udvælgelse, og dvs. at alle skel der berøres af den placerede linje vil blive udpeget. Udpegningen sker ved tryk på funktionen ovenover kortet, og herefter skal man klikke i kortvinduet for at placere punkterne som ønskes at der dannes en linje mellem. Der skal placeres minimum 2 punkter for at en linje kan dannes. Dette kan gøres så mange gange, som der ønskes. Når sidste punkt er indsat, skal man dobbelt-klikke, og de skel, som linjerne berører, vil blive udpeget. Eksempel på udpegning er vist i nedenstående billede.
4.1.7.3 Vælg elementer vha. polygon
Funktionen Vælg elementer vha. polygon benytter en polygon til udvælgelse, og dvs. at alle skel der berøres af den placerede polygon vil blive udpeget. Udpegningen sker ved tryk på funktionen ovenover kortet, og herefter skal man klikke i kortvinduet for at placere punkterne som ønskes at der dannes en polygon over. Der skal placeres minimum 3 punkter for at en linje kan dannes. Dette kan gøres så mange gange, som der ønskes. Når sidste punkt er indsat, skal man dobbelt-klikke, og de skel, som polygonen berører, vil blive udpeget. Eksempel på udpegning er vist i nedenstående billede.
4.1.8 Rediger kortelementer
Funktionen Rediger kortelementer kan benyttes til at ændre forskellige elementer i kortet, eksempelvis attributter, delnumre og master matrikelnumre. Hver funktion vil blive gennemgået individuelt.
4.1.8.1 Ændre attributter
Ved benyttelse af funktionen Ændre attributter, som findes under Udarbejd sag → Rediger kortelementer → Ændre attributter (a), er det muligt at ændre attributter for diverse kortelementer, herunder skelpunkter, matrikelskel mm. Når funktionen er valgt, skal et kortelement udvælges ved at klikke på det i kortet.
Det anbefales, at øvrige kortelementer slås fra ved klik på diverse kortlag under Kortindhold (b).
Når et kortelementer er udpeget, vil en dialogboks vises. Her kan den ønskede ændring udføres ved at klikke på dropdown-listen og ændre attributten. Herefter trykkes på Gem og ny, hvis en tilsvarende ændring ønskes udført. Når alle ønskede ændringer af denne type er udført, kan der trykkes på Gem og luk, hvorefter ændringen gemmes og dialogboksen lukkes.
4.1.8.2 Ændre delnummer
Med funktionen Ændre delnummer er det muligt at ændre talangivelsen for et delnummer. Funktionen findes under Udarbejd sag → Rediger kortelementer → Ændre delnummer.
Når funktionen er valgt, vil der åbne en dialogboks. I det første trin, skal der udvælges hvilket delnummer der ønskes redigeret. Dette gøres ved at trykke på dropdown-listen og udvælge det ønskede delnummer. Herefter trykkes på Næste.
Herefter er der 2 valgmuligheder. Det er muligt enten at bytte delnummeret med et andet eksisterende delnummer i sagen, eller ændre det til et nyt. Hvis delnummeret ønskes byttet med et eksisterende delnummer, vælges dropdown-listen ud for “Byt med” (a), og det ønskede delnummer udvælges. Hvis der derimod ønskes et helt nyt delnummer, udfyldes tekstfeltet ud for “Ændre til nyt” (b) med det ønskede delnummer.
Herefter trykkes på Gem og ny, hvis en tilsvarende ændring ønskes udført. Når alle ønskede ændringer af denne type er udført, kan der trykkes på Gem og luk, hvorefter ændringen gemmes og dialogboksen lukkes.
4.1.8.3 Flyt master-matr.nr.
Funktionen Flyt master-matr.nr. benyttes, når et master-matrikelnummer ønskes flyttet i kortet. Funktionen findes under Udarbejd sag → Rediger kortelementer → Flyt master-matr.nr.
Når funktionen er valgt, vil der blive vist en dialogboks (a). Herefter skal det master-matrikelnummer der ønskes flyttet udvælges ved klik på Vælg element vha. punkt i værktøjslinjen og derefter klikke på master-matrikelnummeret i kortet. Når dette er gjort, skal der trykkes på funktionen Flyt centroide (b) som fremgår med som et gult kryds over kortbilledet, hvorefter det er muligt at pege i kortet på den ønskede lokation for master-matrikelnummeret. Den nye lokation for Master-matrikelnummeret vil herefter fremgå med rød skrift i kortet (c). Når master-matrikelnummeret er flyttet, trykkes på Gem og luk for at afslutte.
4.1.9 Udret skel
Udret skel-funktionen benyttes til at udrette skel, hvor skel eventuelt er fjernet, og der er overflødige skelpunkter tilbage. Der er to muligheder for udrettelse af skel. Det anbefales, at der kun benyttes én af de to funktioner ved udarbejdelse af en sag.
4.1.9.1 Udret skel - Kortkontrol
Det er muligt at udrette skel via funktionen Udarbejd sag → Kortkontrol. Herfra åbnes en dialogboks, hvor det er muligt at udrette skel ved markering af boksen ud fra “Udret skel”.
Herefter trykkes der på Udfør kontrol, og ERPO vil udrette skel, hvor der er behov for dette.
4.1.9.2 Udret skel - Anmod om endelig registrering
Når sagen indsendes til endelig registrering via funktionalitet Registrering → Anmod om Endelig Registrering, vil en dialogboks vises med teksten “Skal der udføres skeludretning?”.
Ved klik på Ja, vil ERPO lave en skeludretning og fjerne eventuelle overflødige skelpunkter. Ved tryk på Nej, vil anmodningen om endelig registrering fortsætte som normalt, som beskrevet i https://geodatastyrelsen.atlassian.net/wiki/spaces/ERPO/pages/3880717661/Kapitel+12+Registrering+af+sag+-+Fremsendelse+af+sag+til+GST#12.3-Anmod-om-endelig-registrering.
4.2 MIA-funktionalitet i ERPO - Udarbejdelse af Forandringer
I dette afsnit beskrives udarbejdelsen af forandringer i ERPO.
4.2.1 Forandringer
Det er muligt at påbegynde arbejdet med forandringer, når de pågældende jordstykker er tilknyttet sagen (jf. kapitel 4.1.1). Når jordstykkerne er tilknyttet, trykkes der på Udarbejd sag → Tilføj Forandring. Hver forandring har en trinvis vejledning via en dialogboks i sagsvisningen, og hvert trin vil blive beskrevet i nedenstående afsnit.
Herefter fremgår et nyt vindue, hvorfra det er muligt at vælge en forandringstype, herunder:
Tekniske ændringer
Ændring af fælleslodnotering
Ejendomsberigtigelse
Skelforretning
Sammenlægning
Ændring af privat vej/sti eller ikke udskilt offentlig vej/sti
Arealoverførsel
Udstykning
Noteringsændring
Ændring af arealoplysninger for jordstykke - Startstatus
Ændring af arealoplysninger for jordstykke - Slutstatus
For vejledning i en specifik forandringstype, kan der med fordel scrolles ned til det afsnit, hvoraf den ønskede forandringstype fremgår af overskriften.
4.2.1.1 Tekniske ændringer
Ved tekniske ændringer er der 4 valgmuligheder, henholdsvis: Inddrag matrikelnumre eller litra og slet internt skel, Tildel matrikelnummer ved oprettelse af interne skel, Ændring af internt skel, Indsendelse af supplerende måling. Disse ændringer vil blive gennemgået enkeltvis i nedenstående.
4.2.1.1.1 Inddrag matrikelnumre eller litra og slet internt skel
Ved denne ændring, er det vigtigt, at jordstykkerne hører til samme BFE-nummer.
Hvis et matrikelnummer eller litra ønskes inddraget, skal der efter valg af forandringen Tekniske ændringer, klikkes på Inddrag matrikelnumre eller litra og slet internt skel. Herefter vil en ny dialogboks fremgå.
Trin 1: Under dette punkt, skal der udpeges skel der skal slettes. Dette gøres ved at klikke på det pågældende skel på kortet. Når det ønskede skel er udpeget, vil det være markeret grønt i kortet. Herefter kan der trykkes på Næste og følgende dialogboks vil blive vist.
Trin 2: Herfra skal der udpeges en flade på kortet, som ønskes overført. Dette gøres ved at klikke på det pågældende jordstykke, således at det fremgår med en grøn farve på kortet og vises på listen i dialogboksen.
Herfra skal der enten trykkes på Gem og ny, hvis der ønskes at lave yderligere forandringer af denne type, eller Gem og luk, hvis der ikke ønskes at lave flere ændringer af denne type. Ændringen vil herefter fremgå af Skematisk Redegørelse og under bjælken “Forandringer” i venstre side af skærmbilledet.
4.2.1.1.2 Tildel matrikelnummer ved oprettelse af interne skel
Hvis der ønskes tildeling af nyt matrikelnummer efter oprettelse af nyt internt skel på et jordstykke, skal der efter valg af forandringen Tekniske ændringer, klikkes på Tildel matrikelnummer ved oprettelse af interne skel. Herefter vil en ny dialogboks fremgå.
Trin 1: Når denne dialogboks vises, skal der udpeges et jordstykke, hvorpå der ønskes nyt matrikelnummer tildelt. Dette gøres ved at klikke på jordstykket i kortet, således at det markeres grønt.
Når jordstykket udpeges, vil der samtidig blive vist følgende vindue:
Udfyld felterne med de ønskede værdier og herefter klikkes på Gem. Herefter returneres der til dialogboksen, hvor det nu er muligt at trykke Næste.
Trin 2: Der skal nu tages stilling til, om det er med eller uden gebyr. Klik på den relevante boks og udfyld tekstfeltet “Årsag til nyt matr.nr.”.
Herfra skal der enten trykkes på Gem og ny, hvis der ønskes at lave yderligere forandringer af denne type, eller Gem og luk, hvis der ikke ønskes at lave flere ændringer af denne type. Ændringen vil herefter fremgå af Skematisk Redegørelse og under bjælken “Forandringer” i venstre side af skærmbilledet.
4.2.1.1.3 Ændring af internt skel
Ved denne ændring, er det vigtigt, at jordstykkerne hører til samme BFE-nummer.
Hvis der ønskes lavet en ændring af et internt skel, skal der efter valg af forandringen Tekniske ændringer, klikkes på Ændring af internt skel. Herefter vil en ny dialogboks fremgå.
Trin 1: Herfra skal der udpeges hvilket skel der skal slettes. Dette gøres ved at klikke på det pågældende skel i kortet således, at det markeres grønt og knappen Næste bliver aktiv.
Herefter trykkes på Næste, hvor en ny dialogboks vises.
Trin 2: I dette trin skal der udpeges den flade, som skal overføres internt. Dette gøres ved at klikke på det pågældende jordstykke på kortet, således at et nyt vindue vises.
Her skal udfyldes felter, som er relevante for jordstykket og derefter trykkes på Gem. Jordstykket vil nu fremgå på kortet med en grøn farve, og oplysninger om det udvalgte jordstykke vil blive vist i dialogboksen.
Knappen Næste vil nu også være aktiv og ved klik herpå, vil det sidste trin blive vist i dialogboksen:
Trin 3: Her skal der tages stilling til, om ændringen af det interne skel skal være med eller uden gebyr, og herefter klikkes på boksen ud fra den relevante valgmulighed.
Herfra skal der enten trykkes på Gem og ny, hvis der ønskes at lave yderligere forandringer af denne type, eller Gem og luk, hvis der ikke ønskes at lave flere ændringer af denne type. Ændringen vil herefter fremgå af Skematisk Redegørelse og under bjælken “Forandringer” i venstre side af skærmbilledet.
4.2.1.1.4 Indsendelse af supplerende måling
Hvis en supplerende måling ønskes indsendt, skal der efter valg af forandringen Tekniske ændringer, klikkes på Indsendelse af supplerende måling. Herefter vil en ny dialogboks fremgå.
Trin 1: I dette trin skal der udpeges det/de matrikelnumre, som den supplerende måling omhandler. Dette gøres ved at udpege jordstykket/jordstykkerne i kortet, hvorefter de/t vil blive markeret grønt og fremgå af dialogboksen.
Herfra skal der enten trykkes på Gem og ny, hvis der ønskes at lave yderligere forandringer af denne type, eller Gem og luk, hvis der ikke ønskes at lave flere ændringer af denne type. Ændringen vil herefter fremgå af Skematisk Redegørelse og under bjælken “Forandringer” i venstre side af skærmbilledet.
4.2.1.2 Ændring af fælleslodsnotering
Denne forandring benyttes ved behov for sletning af notering af eksisterende fælleslodder. Ved valg af menupunktet Ændring af fælleslodsnotering, vil der fremgå en ny dialogboks.
Trin 1: Herfra udpeges det pågældende fælleslod ved tryk på jordstykke på kortet, hvori fælleslodden indgår. Herefter vil det pågældende jordstykke blive fremhævet i kortet (a) og fremgå af listen Valgte ejendom (b). Hvis ændringen i fælleslodden omfattes af en kendelse eller dom, kan knappen Omfattet af kendelse eller dom (c) benyttes.
Trin 2: Når et jordstykke, hvori en fælleslod indgår, vil menuen automatisk viderestilles til et nyt vindue. Fra dette vindue, udvælges den fælleslod der skal slettes. Dette gøres ved at klikke på feltet udfor det pågældende matr. Når ændringen er fuldendt, kan knappen Gem og luk benyttes, for at returnere til sagsvisningen, eller Gem og ny, hvis der skal laves flere ændringer af samme type.
4.2.1.3 Ejendomsberigtigelse
Denne forandring vælges, når der skal laves en ejendomsberigtigelse. Ved udvælgelse af denne funktion, vil der fremgå 5 valgmuligheder, herunder: Hævd, Hævd vundet på et fællesreal (gadejord og lign.), Berigtigelse mod søterritorie, Berigtigelse mod sø/vandløb og Areal, der i mindst 20 år har været offentlig vej/sti, udskilles fra ejendom.
Fremgangsmåden er tilsvarende i alle 5 typer af ejendomsberigtigelse, men afhængig af den valgte type, skal bestemte skeltyper være til stede, eksempelvis skal Berigtigelse mod søterritorie indeholde et skel der grænser mod søterritorie. Når typen af ejendomsberigtigelse er udvalgt, vil nedenstående vindue fremgå.
Trin 1: Det skel der ønskes slettes skal udpeges i kortet. Når skellet er udpeget, vil det markeres grønt i kortet, og det vil herfra være muligt at trykke Næste.
Trin 2: Her udpeges de flader der ønskes overført. Når den pågældende flade er udpeget, vil den fremgå i dialogboksen og være markeret med grøn farve i kortet.
Herefter trykkes Gem og ny, hvis en tilsvarende forandring ønskes udført eller Gem og luk for at lukke dialogboksen.
Der tages forbehold for eventuelle fejl og ændringer. - Geodatastyrelsen